Majasols blog!

Information

Deadly Little Secret, første bind i serien Touch, skrevet af Laurie Faria Stolarz. Udgivet af forlaget Hyperion d. 16. december 2009, 252 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé

Indtil for tre måneder siden har seksten-årigede Camelias liv været temmelig normalt. Men så dukker der en mystisk fyr med navnet Ben op på hendes skole som en ny elev og ændre på alt.

Rygtes for på en eller anden måde at være ansvarlig for sin eks-kærestes ulykke er Ben starks udstødt af alle på skolen. Bortset fra Camelia. I stedet er hun uforklarligt tiltrukket af Ben.. og hans berøring. Men snart modtager Camelia uhyggelige telefonopkald og mærkelige pakker med truende beskeder. Ben insisterer på, at hun er i fare, og at han kan hjælpe hende – men er han til at stole på? Hun ved, han skjuler noget, men han er ikke den eneste med en hemmelighed.

Min anmeldelse

Selvom min hjerne virkelig fik sin sag for sig igennem denne bog, var min lærer dog ikke helt så begejstret for, at jeg endte med at bruge noget af min skoledag på ”den slags tåbeligheder”. Man bliver konstant ved med at opbygge teorier og holder øjnene åbne for de ting, som måske vil betyde en stor rolle for hvem der egentlig er den onde i bogen – lige så god hjernegymnastisk som et papir proppet med ligninger. Så hvorfor har vi egentlig ikke sådan et fag i skolen?

Camelia var ude for en bilulykke, og blev reddet af en ukendt fyr. Da den præcis samme dreng går ind af skoledøren trodser hun sine venners advarsler og de nylige rygter, og beslutter sig at sige tak. Men han benægter uden at blinke, at han ikke ved, hvad hun snakker om, og forlader hende stående alene tilbage.

Han vil tydeligvis ikke have kontakt med Camelia, men til hans store forfærdelse, ender de sammen som et par i kemi. Fra start nægter han – drengen som hun nu ved hedder Ben – at sige meget til hende af gangen, men langsomt begynder der noget imellem dem. Og det går op for Camelia, at han holder noget skjult for hende, og grunden til hans eks-kæreste døde, kan have noget med hans hemmelighed af gøre.

I mellemtiden er Camelia begyndt at blive lidt bange. Der er en eller anden der bryder ind i hendes og hendes forældres hus og ligger beskeder, hun modtager billeder af hende selv fra forskellige steder henne, og nu begynder hun også at modtage telefonopkald fra en, som fortæller hende at han er tæt på, og at hun skal passe på.

Samtidig bryder Ben isen med at sige, at hun er i fare – betyder det, at han ved mere, end han giver sig ud for? Og måske er grunden til, at han ved så meget om det, fordi han i virkeligheden selv står bag det?

Efter hvert sving med siderne skiftede jeg sider, og selvom mit hoved egentlig hele tiden fortalte mig, at det ville være en smule for indlysende, hvis det rent faktisk var Ben, der var bag det hele, så havde jeg sommetider min tvivl. Hvad nu hvis..

Da man sad efter at have læst sidste side, gav man sig selv et mentalt spark, fordi det egentlig var så indlysende hele vejen igennem, hvordan det virkelig hang sammen.

Jeg kan godt lide at Laurie Faria Stolarz skriver på den måde, hun gør. Hun kaster ikke en masse teorier ind, og hendes hovedperson bliver bange – men ikke paranoid, og tror at alle er den skyldige. Det giver en mulighed for at tænke alt igennem selv, uden at få det skrevet fuldstændig ud i pap, og det var dejligt, at det var så frit at digte ideer og muligheder med sig selv igennem bogen.

Hovedpersonen Camelia har virkelig nogle gode egenskaber med sig, som jeg er virkelig glad for, hun besidder. Hun er styret af sin nysgerrighed, uden at det går hen og går for vidt, og hun holder fast på sig selv hele vejen igennem. Selvom man egentlig ikke høre meget til hendes tanker, så forstår man alligevel hvad der sker i hovedet på hende. Hun er en sød og rar hovedperson, som man tager positivt imod fra start.

Ben fascinerede mig. Jeg sad hele tiden og blev skiftevis varm og kold overfor ham, for der var jo en reel mulighed for, at han var the bad guy. Men min fascination var ikke noget, der blev taget fra mig på noget tidspunkt. Jeg føler, at jeg har lært ham at kende, men alligevel har jeg det som om, at der er mange flere sidder af ham, som jeg endnu ikke har set til.

Jeg undrede mig desuden over, hvorfor selve serien skulle kaldes for Touch, men det er indlysende, når man får den læst. Rent faktisk er det en god serietitel. Kort og godt, let at huske, fordi det er et vigtigt element i bogen.

Lige så snart jeg får opsnappet, hvor jeg kan få fingerne i den næste bog over nettet, så bliver det gjort! Den skulle nemlig være endnu bedre end denne her.

Jeg giver alle og enhver rundt omkring i verden som enten læser eller snakker dansk tilladelse til, at synes jeg er en virkelig dårlig blogger – og ikke mindst en dårlig læser – for tiden. Men det skal fortælles, at jeg kæmper for at opretholde mig som blogger lige i øjeblikket. Jeg gør hvad jeg kan, så vær sød ikke at hade mig (:

Men midt i alt min mangel på opdateringer, har jeg hermed kreeret et nyt toplogo, samt tilføjet ny baggrund – men selve layoutet kunne jeg ikke få mig selv til at skille mig af med endnu. Hope everyone like!

Tinypic var nemlig en dum hjemmeside og slettede samtlige af de billeder, som jeg havde uploadet til deres side og stadig gjorde brug af. Denne ene gang har gjort, at jeg hurtigt har lært af fejlen, og alle mine toplogoer kommer fra nu af til at holde sig på min egen server.

Jeg overvejer lidt at få skrevet et par boganmeldelser nu, når jeg har tid og en smule overskud til det. God ide, right?

I hvert fald ville jeg lige give lidt lyd fra mig.

Min moster forbarmede sig over mig og gav mig penge i hænderne til endnu to dejlige nye bøger.

(Klik på billedet for læse om bogen på Amazon.com.)

Min moster er skøn!

Jeg har fået købt en håndfuld bøger, siden jeg kom hjem fra min rejse. Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at vise dem :p

Til de skarpe derude, så ja, jeg har købt Fade for anden gang. Det var et uheld – et irriterende et.

Jeg er forelsket i den her forside. Den er FANTASTISK!

Information

Marskens Hemmelighed, første bind i serien, skrevet af Alex Uth. Udgivet af forlaget Phabel d. 26. september 2007, 199 sider.

Resumé

“En høj, mørk skikkelse ragede op i den tiltagende skumring. For tynd, for bøjelig, for forkert til at være et menneske. Vandet drev af tunge, lasede skørter der aldrig havde været rigtigt tøj, men mere nogens idé om hvordan menneskenes tøj måtte se ud. Selv på afstand kunne Heirik se de rådne knogler og sener, der stak ud mellem laserne. Dens fingre var for lange og benede, og hvidgrå som huden hos et lig der har ligget i vandet. Det var ikke et levende væsens krop. Men søgræs og rådne siv gled frem og tilbage over dens nøgne, benede skuldre, hver gang det lange, hovne ansigt drejede sig.
Tenur.
De var kommet efter ham.”

Heirik ofrer sit hjerte til marsken for at blive voksen. Men dybet afviser hans gave, og i stedet for at blive som de andre voksne i bygden – bange, svage, falske – fyldes Heirik af en underlig frygtløshed der bringer ham på kant med det lille samfund. Og med det Stille Folk, Tenur, de der bor i marskens mørke vand.

Min anmeldelse

Alex Uth er en af tre debuterende forfattere fra Phabels “unge drager” tilbage fra år 2007. En af de andre derfra var Anders Villy Ehrenreich Eriksen med bogen Lucifers fængsel, som jeg var ret tilfreds med. Så jeg var fyldt med relative positive tanker om Marskens hemmelighed, før jeg gik igang med at læse. Marskens Konge er for nyligt blevet udgivet som en efterfølger udgivet af People’s Press og er egentlig grunden til, at jeg ville læse Marskens Hemmelighed i første omgang. People’s Press er nemlig rigtig gode til at ramme mig med deres udgivelser – for det meste.

Heiriks mor er fastlænder og begik selvmord under marskens konstante pres. Forventningerne for alle omkring ham er meget små, da de ser det som om, at han har dårligt blod. Det er blevet Heiriks tur til at give sit hjerte til marsken, i gengæld for at blive erklæret voksen. Men da han kaster sit offer igennem hulet i isen, bliver det starten af store ændringer. Det i hullet ser hans offer men afviser det, og det starter en masse dystre hændelser, som måske vil ende med at rive det lille samfund itu.

Plottet er rigtig godt sat sammen, men det lykkes mig ikke at blive revet med af deres samfund. Man får en masse fortælling af småting med sig, som i længden bliver langtrukken at være en del af, da det ofte slet ikke har betydning for bogen.

Som sagt, havde jeg utrolig svært ved at acceptere hans samfund. Der var intet usædvanligt ved det, og jeg synes egentlig, at jeg gentagende gange har set det samfund, som bogen viser for os. Det var en stor skuffende, og uoriginalt at være læser til.

Heirik er noget yngre end jeg selv, og jeg kunne virkelig ikke leve mig ind i hans syn på verden omkring sig. Han virkede for intetsigende og umoden i nogle perioder for mine øjne, og hans barnlige syn på Uth er direkte irriterende. Uth derimod er en ret spændende karakter i bogen.

Man må bestemt fastslå at Marskens Hemmelighed har en meget åben slutning. Jeg er dog kommet meget i tvivl om, hvorvidt jeg vil begive mig til at læse Marskens Konge, men det må tiden vel vise. Det kan i hvert fald konstateres, at bogen her er for yngre læsere, end jeg selv.

Information
Before I Die, alenestående roman, skrevet af Jenny Downham. Udgivet af forlaget David Fickling Books d. 10. september 2007, 336 sider. Dansk titel: Før Jeg Dør.

Resumé
Tessa har kun få måneder tilbage til at leve. Bekæmpelse mod hospitalsbesøg, endeløse prøver, og medicin med ulidelige bivirkninger, opstiller Tessa en liste. Det er hende Ting At Gøre Før Jeg Dør-liste. Og nummer et er sex.

Løsladt fra det begrændsede “normale” liv, smager Tessa nye opleverlser for at føle sig i live, mens hendes krop kæmper for at følge med.

Tessas følelser, hendes forhold til hendes far og hendes bror, hendes fraseparede mor, hendes bedste veninde, og hendes nye kæreste er smerteligt vidner de dyrebare uger før Tessas tid endelig løber ud.

Min anmeldelse

Et ufattelig smertefuldt emne at læse om, og jeg kan end ikke forestille mig, hvordan det er virkeligt at skulle sidde i Tessas situation. Det er en virkelig flot og velfortalt fortælling om pigen Tessa.

Tessa har cancer, og nu har hun efter lang overvejelse valgt at stoppe med hendes mange forsøg efter at finde noget medicin som ikke vil medbringe smertefulde bivirkninger. Konsekvensen er døden, en ting som Tessa ikke er helt klar til endnu. Hun har nemlig lavet en liste der indeholder ting, som hun gerne vil opleve. Hun vil blandt andet blive forelsket, have sex, og se sine forældre sammen igen.

Hendes tid forsvinder ud, og imens arbejder hun på at få alle sine ønsker opfyldt, som står skrevet på listen.

En ufattelig følelsesmæssig og troværdig fortælling, og forfatterens måde at lige prikken over i’et på med skrivemåden fuldgør virkelig bogen.

Karakterene er realistiske og godt kastet sammen – særligt Tessas far. Det er spændende at læse om karakternes forhold til hinanden. Man forestiller sig, at de fleste teenagere ville vende sig mod sine forældre i en situation som denne, men Tessa er fyldt med en vrede mod sin far, fordi hun synes han holder hende tilbage og er for overbeskyttende.

Tessa er blevet fanget rigtig godt. Selvom hun er dødende, vil hun ikke lade det stoppe hende, for at få noget ud af den tid hun har. Til tider kan hun godt gå hen og blive egoistisk, men man forstår hvorfor. Det er hjerteskærende på tidspunkter at læse om hende, og hvordan man langsomt kommer tættere på slutningen af hendes liv, uden at det bliver melodramatisk.

Efterfølgende kan man ikke afholde sig fra, virkelig at begynde at tænke godt om emnet, og jeg elsker virkelig når en bog får en ting at tænke. Særligt når emnet er så vigtigt som dette er. Ikke mindst kommer jeg til at tænke på min moster, som har fået af vide for kort tid siden, at hun aldrig vil kunne blive rask. Selvom hun har fået nogle piller som vil kunne holde det i skak, tror jeg stadig hun går rundt med nogle af de samme tanker. Hvis bogen er oversat til Dansk, vil jeg i hvert fald anbefale den stort til min moster.

Og ikke mindst andre der sidder i samme situation.

En fantastisk og gennemført roman ned til sidste detajle. Det var en ærefryd at være en del af Tessas verden, indtil hun til sidst måtte ånde ud for sidste gang. En utrolig bog.

Information
Cross My Heart And Hope To Spy, andet bind i serien Gallagher Girls, skrevet af Ally Carter. Udgivet af forlaget Hyperion d. 2. oktober 2007, 240 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé
Efter at Cammie Morgan blev tvunget til at opgive sin første kæreste Josh, er alt hvad hun ønsker bare et fredeligt semester. Men det er lettere sagt end gjort.

Måske har Cammie en IQ som et geni og er studerende på landet største skole, men da hun begynder foråssemestret af hendes sophomore år, er der en masse ting hun stadig ikke kender til. Som, vil hendes ex-kæreste overhovedet huske, at hun findes? Hvor meget ballade kom der egentlig ud af alt det, der skete sidste semester? Og mest af alt, hvorfor er det hendes mor opfører sig så underligt for tiden?

Cammie har endnu en lektion at lære: Når man går på en skole for spioner, er intet nogensinde som det ser ud til at være.

Min anmeldelse
Jeg er bestemt mere til denne bog end den første i serien, I’d Tell You I Love You, but Then I’d Have to Kill You. Måske er det fordi jeg er kommet ordenlig ind i skrivemåden, så tog ikke så meget af min tid, som den anden bog gjorde. Hvem ved?

Cammie er godt og vel din normale typiske teenage pige; Drenge problemer, forældre problemer, tøj, skolefester and so on, er hendes store problemer i hverdagen. Atypisk, fordi det alt sammen foregår på Gallagher Akademiet for Ekstraordinære Unge Kvinder, som udefra ser ud som en snobbet kostskole, men faktisk er USAs førende spion-skole for piger, komplet med klasser som “Covert Operations” og en masse seje spion gadgets.

Men noget tyder på at de vist ikke er de eneste i landet der har samme cover. En drenge skole for spioner findes også derude, og nu fordi det ikke længere er en hemmelighed, erklærer Cammies mor – skolens rektor - at de nu vil se mere til hinanden. Og derfra bliver et omvekslingsprogram lavet.

Pigerne på skolen er ellevilde over, at der nu går drenge rundt – som oveni er spioner som dem! – bag skolens mure. Og den ene af drengene, Zach er ikke bange for at vise hvad han føler for Cammie, men Cammie kan ikke fordrage ham – vel? Og hendes hjerte banker stadig for hendes ekskæreste Josh, som åbenbart nu har fundet sammen med DeeDee.

Først, så er jeg rigtig vild med i disse bøger er de mandlige karakterer, særligt Zach. Jeg mener, han ser jo skøn ud, og han kan beskytte mig – og hvem ikke lide det? Det er også rigtig fedt ved ham, at han er ikke så meget som tøver omkring at fortælle Cammie hans følelser for hende. Han virker så sød, og med en god attitude over sig.

Dybest set irriterer Cammie mig. Hun er altid så.. pivende, om alt Josh relateret. Og hun ser eller tænker konstant tilbage om ham, så meget at det bliver for meget. Jeg forstår at hun er virkelig ked af alt der er sket, men hvorfor så blive ved med konstant at rive sig ned i et sort hul over det? Det er jo bare at komme videre. Og det går mig på nerverne, at hun ikke vil indse det.

Plottet var i sin almindelighed helt fint. Men jeg synes der manglede noget action. Oveni er det som om, at plottet ikke havde meget mere at byde på, udover dne åbenlyse kemi mellem Zach og Cammie. Og ja, jeg kan stadig rigtig godt lide ham!

En ting jeg virkelig nød, var den mystiske isme om Blackthorn Institute, og hvor der var tidspunkter hvor det var virkelig forvirrende om hvorvidt de var på Gallagher Akademiet i forsøg på at sabotere skolen eller ej. Det tilføjede nogle elementer af overraskelse i fortællingen, og det var temmelig forfriskende.

Samlet fandt jeg Cross My Heart og håber at Spy som en god efterfølger til serien, og jeg regner bestemt med at få læst længere ind i serien.

Information
Frostbite, andet bind i serien Vampire Academy, skrevet af Richelle Mead. Udgivet af forlaget Razorbill d. 11. maj 2008, 336 sider. Dansk titel: Isnende bid.

Resumé
Det er vinterferie på Skt. Vladimirs Akademiet, men Rose føler sig alt andet end festlig. Et massivt Strigoi angreb har sat skolen på højt beredskab, og nu er Akademiet fyld med vogtere – herunder Roses mor Janine Hathaway.

Som om hendes hånd-mod-hånd kamp mod hendes mor ikke var slemt nok, har Roses vejleder Demitri sine øjne på en anden, hendes ven Mason har en kæmpe forelskelse på hende, og Rose bliver gentagende gange revet ind i Lissas hoved, mens hun er igang med at kysse med sin kæreste, Christian!

Akademiet tager ingen risiko. Den årlige skitur er obligatorisk. Men det flotte vinterlandskab skaber illusionen om sikkerhed. Da tre venner kører væk for at lave et angreb imod de dødbringende Strigoi’er, er Rose og Christian nød til at redde dem. Men heltemodighed kommer sjældent uden en pris.

Min anmeldelse
Jeg så meget frem til endelig at læse Frostbite, og endnu engang være en del af Vampire Academys univers, og møde alle karakterene igen, præcis som når man savner bekendte efter en lang sommerferie. Den er bestemt en smule bedre end første bog, som jeg fandt en smule svært at komme igennem til tider.

Rose fortæller kort i starten af bogen med et resume af den forrige bog, så man lige bliver genopfrisket på det hele igen, og så bliver man ellers skyllet ud i fortsættelsen på Roses fortælling på Skt. Vladimirs Akademiet.

Rose er fyldt med en masse følelser. Hendes drømme om Dimitri er svære at skubbe væk, og han har ikke vist tegn på at han stadig føler noget for hende. Hendes ven Mason begynder at vise, at han er interesseret i mere end et venskab, og hun forsøger at komme videre og danne par med Mason. Og så er der også Adrian som er begyndt at vise interesse.

Men hun kan alligevel ikke undertrykke hendes længsel efter Dimitri, hvor meget hun end prøver, og da Dimitri begynder at kigge godt efter en anden, er Rose fyldt med splittet følelser.

Lissa og Rose er samtidig ved at miste deres tætte kontakt, fordi Lissas nye kæreste Christian har taget en ekstra plads i hendes hjerte. Det er svært for Rose at acceptere at det ikke længere kun er Lissa og hende.

Da Rose bliver taget af Dimitri til en prøve af en bedømt vogter, finder de et blodbad istedet. Stigoi har sluttet sig sammen og angrebet en af de mange Moroi kongelige familier. Tilbage på Arkedemiet bliver der skabt panik.

Man kommer igennem en følelsesmæssig rutsjebane, og selvom der sker noget i bogen, er det stadig Roses indre oprør, der kommer først. Det er rigtig rart til en forveksling at hovedfokuset er på hovedpersonens følelser, frem for noget action-relateret. Det gør, at Frostbite skiller sig ud fra mange vampyr-serier.

Igennem Frostbite bliver Rose stille voksen, og jeg elsker hendes udvikling igennem bogen. Hun starter ud med at være en lidt mudt teenager, og ender som en der snart kan kalde sig en kvinde. Og hendes udvikling bliver lavet så diskret, at man slet ikke tænker over, at hun ændre sig en smule fra hvert kapitel – på den gode måde – samtidig med, at hun stadig er tro mod sin personlighed. Det er fedt at se!

Min kærlighed for Dimitri er dog ved at forsvinde en smule. Han har en tendens til at bygge en mur omkring sig, og holde folk på afstand. Det får ham tit til at virke kold og reserveret, og jeg vil ikke se ham sådan! Jeg vil se hans rigtige personlighed fra forrige bog.

Men selvom Dimitri er begyndt at blive en smule irriterende for mig, så er jeg bestemt stadig frisk på at fortsætte denne serie!

Jeg sidder i et køkken et sted i Tyrkiet lige nu, og af den grund må jeg nok meddele at chancerne for mange opdateringer er meget små. Jeg får nemlig nok ikke læst så meget, som jeg gerne vil.

Men jeg vil forsøge at opdatere og skrive tilbage, så meget jeg nu kan. Det håber jeg, at jeg kan få tid til både at få læst og opdatere med en smule boganmeldelser hver dag alligevel. Fingers crossed! (:

Men nu har jeg i hvert fald nogle boganmeldelser, jeg skal have skrevet! Så må vi se hvor meget jeg får posted.