Om
Jeg er pretty much den her blege rødhåret teenager, som elsker de to B’er (boys og books). Mit navn er Majasol forresten, og jeg er 17 år. Jeg holder til ude på landet, og slår mig ned på Amager hos mine forældre, så snart muligheden opstår.
Man kan vel sige at bøger er mit holdepunkt på livet, og har været det i lang tid efterhånden. Måden man kan leve sig ind i en verden, så kraftigt at man kan glemme sig selv og alt omkring sig fascinerer mig, og giver mig lyst til at hungre efter flere bøger, lige så snart jeg har lagt den sidste bog fra mig.
Da jeg så ikke kunne finde ud af, hvad jeg skulle gøre med min blog på internettet, slog lynet ned i mig (nej – ikke bogstavligtalt, selvom det kunne have været ret sejt) at en blog kun om bøger var min nye vej. Derfor kan man nu for fremtiden af læse ting og sager om bøger på min side. Enjoy!
Har du et spørgsmål, har lyst til at snakke om bøger (det kunne være rigtig hyggeligt!), så kan der altid skrives på min mail; alizay.dk@gmail.com.






