Majasols blog!

Information
Tranedans, alenestående roman, skrevet af Anders Johansen. Udgivet af forlaget Modtryk d. 13. april 2010, 222 sider.

Resumé
Tobias, taberen fra Skodbjergvej, 15 år gammel og en 158 cm undermåler af en skidtfisk allernederst i klassens fødekæde af scooterfyre, emoer og popduller. Og så er han oveni købet klog.

Det kan ikke blive værre. Eller, det kan det så – for Tobias er ulykkeligt forelsket i klassens lækreste sild, Melissa Thrane Houlberg. Hun tilhører ubetinget popdulle-kategorien, men Tobias er sikker på, at der banker et hjerte af guld bag de solariebrune bryster, som holder ham vågen om natten og får bunken af Kleenex til at vokse under sengen.

Min anmeldelse

Jeg havde store forventninger til bogen her, men nøj hvor jeg dog måtte sukke dybt og tvinge mig selv til at læse den færdig allerede to kapitler inde i den.

Tobias fremvises som en nymfoman og pyroman, og alt der foregår i hans lille hoved er sex, piger, sex, piger og hans teenage porno, han lever for at sidde at kigge på, så snart der opstår den mindste mulighed for det. Vi har vel alle mødt nogle drenge, som kun tænker på det de har mellem benene, men Tobias er virkelig værre end den type. Han er skabstypen.

Tobias er ulykkelig over at finde sig selv som snart seksten årigede og ikke-kysset. Han bruger meget tid foran computeren for at kigge på porno, og en dag falder han over en særligt billede. Et billede af Melissa, pigen han har været dybt forelsket i, har erotiske billeder af sig selv på en pornoside. Han er dybt forarvet og er bestemt på, at ville have hende ud af det (men ender så alligevel med at glokke den af, til samtlige af hendes billeder igennem fortællingen).

Melissa er som en hveranden popdulle, sender Tobias væk med et skævt smil, og siger at det ikke er hans problem. Men han gør det til sit problem, og på vejen til at vinde Melissas hjerte, må han finde en måde at få hendes billeder væk fra hjemmesiden, og få hende overtalt til at stoppe.

Jeg er normalt en god tilhænger af Modtryks bøger, men denne her må jeg ærligt erkende ikke er min type af bøger.

Anders Johansen gør ikke meget for at dæmpe forbruget af bandeord og engleske udtryk, men ligefrem overdriver dem til tider. Måske skulle han overveje at skrive en engelsk bog, i stedet for en dansk/engelsk, for når jeg læser en dansk bog, så vil altså læse en bog der står på dansk, og ikke blive i tvivl om hvorvidt bogen er dansk eller af engelsk afstamning.

Han har forsøgt at skabe de forskellige kliker som man ser i de fleste folkeskoleklasser, men igen er der overdrevet. Rollerne i bogen bliver overspillet, og man bliver hurtigt irriteret og træt af at skulle læse i Tranedans.

Det eneste positive jeg har at sige om Tranedans, må være dens forside. Den er indbydende, og fremviser et godt indhold. Selv jeg blev snydt af forsiden.

Tags: alenestående, Anders Johansen

Dette indlæg var skrevet onsdag, juli 28th, 2010 klokken 17:38 og er kategoriseret under Anmeldelser på Danske bøger. Du kan følge alle kommentarer for dette indlæg igennem RSS 2.0 feed. Du kan efterlade en kommentar, eller trackback fra din egen side.