The Unwritten Rule af Elizabeth Scott
Information
The Unwritten Rule, alenestående roman, skrevet af Elizabeth Scott. Udgivet af forlaget Simon Pulse d. 16. marts 2010, 224 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.
Resumé
Alle kender den uskrevene regl: Du må ikke lide lide din bedste venindes kæreste.
Sarah har været lun på Ryan i årevis. Han er nem at snakke med, supersmart, og forstår hende. På det sidste har det set ud som om, at han er begyndt at ligge ekstra mærke til hende. Alt ville være perfekt med undtagelse af to ting: Ryan er Briannas kæreste, og Brianna er Sarahs bedste veninde.
Sarah tvinger sig selv til at undgå ham, og forsøger at overbevise sig selv om, at hun ikke kan lide ham. Hun føler sig så skyldig over at ville have ham, og den sidste ting i verden hun vil, er at såre sin bedste veninde. Men da hun bliver kastet sammen med Ryan en nat sker der noget. Det er dejligt.. og forfærdelig.
Sarah er splittet af skyldfølelse, men hvad hun føler er intet i forhold til afhængeligheden, og hun kan ikke stoppe sig selv fra at ville have mere.
Min anmeldelse
The Unwritten Rule er en super sød teenage bog om forbudt kærlighed. Man føler med Sarah fra start, og man kan ikke holde op med at læse før man har fået en afslutning på hendes store dilemma.
Sarah er vild med Ryan. Lige siden han inviterende hende til skolefest, har hun været skudt i ham, og da han begynder at komme sammen med Sarahs bedste veninde Brianna, føler Sarah med det samme splittet. Hendes følelser, drømme og tanker om Ryan kan hun ikke stoppe, og hun får mere og mere dårlig samvittighed over det.
Skal hun fortælle Brianna sandheden? Hun vil gerne, men hver gang hun forsøger mislykkes det.
Til en fest ender Ryan og Sarah med begge at føle sig udenfor fællesskabet, og deres hverdags snak gør Sarah lykkelig, men igen også skuffet over sig selv, fordi hun ikke vil føle de følelser. Men noget vidunderligt, fantastisk og magisk sker til den fest. Et kys, som også gør Sarah dybt ulykkelig.
Hvordan kan hun dog gøre det mod hendes bedste veninde? Hun vil have mere – og samtidig vil hun ikke.
Jeg vil ikke sige at plottet er godt fundet på, for det kræver ikke den helt store fantasi at komme op med den ide, men konceptet er virkelig godt. Man føler virkelig med Sarah i hendes kamp om hendes selvtillid og tilsvining af hende selv, og samtidig hendes lyst til mere.
Brianna hjælper heller ikke just på Sarahs selvtillid. Hun kan ikke engang kaldes for en veninde. Hun tager enhver chance for at fortælle Sarah, at når en dreng giver Sarah opmærksomhed, så er det for at komme tættere på Brianna selv, og ikke hende. Hun pointere hele tiden at Sarah er et nul når det kommer til personlighed og udseende, og at hun har brug for Brianna ved sin side.
Men alligevel står Sarah ved hendes side, når Brianna har behov for at græde ud, snakke eller for at fortælle hende, hvad Sarah skal sige til Ryan, han skal lave om på.
Yup – sikke en ven, hva?
Jeg blev tosset på Brianna, og jeg blev ved med at undre mig over, hvorfor Sarah egentlig valgte at blive hos hende i så lang tid. Men et eller andet sted forstår jeg hende godt. Brianna hjalp Sarah fra en der mobbede hende da hun var lille, og siden da har hun følt, at hun skyldte Brianna at blive ved hende, og støtte hende igennem alt. Men alligevel føles det bare så unfair.
Ryan blev jeg også en smule sur på, men hvorfor kan jeg dog ikke helt fortælle uden at komme med spoilers. Men udover en enkel ting, så er Ryan kær. I det hele taget er Sarah og Ryan søde sammen. Det typiske teenage forhold, og dejlig let at relatere til da storset alle har været igennem sådan et slags forhold – udover den lille detajle med, at de har en ven/kæreste imellem dem.
Den er ikke utrolig lang at komme igennem, letlæselig, og man får en ordenlig slutning på fortællingen. Jeg elsker at den fik mig igennem så mange følelser, og jeg holder virkelig af Sarah. Hun får virkelig min forekærlighed til at blomster frem!
Tags: Elizabeth Scott
Dette indlæg var skrevet mandag, juli 26th, 2010 klokken 16:36 og er kategoriseret under Anmeldelser på Engelske bøger. Du kan følge alle kommentarer for dette indlæg igennem RSS 2.0 feed. Du kan efterlade en kommentar, eller trackback fra din egen side.







juli 26th, 2010 klokken 17:29
Yay!! Mange tak
Me too!
juli 26th, 2010 klokken 17:31
Man kan lade vær med at læse i så mange timer, som jeg har for vane at gøre – but what can I say? I can’t help it!
Lige præcis. Men at være tålmodig når det kommer til bøger, er virkelig svært af og til.
august 16th, 2010 klokken 17:08
Majasols blog! » Blog Archive » Perfect You af Elizabeth Scott says:[...] er skudt i to af Elizabeth Scotts andre bøger, Living Dead Girl og The Unwritten Rule. Men Perfect You må altså gå hen og være min favorit! Det er en meget tæt kamp, men Perfect [...]