Majasols blog!

Information
Fire Study, tredje og afsluttende bind i serien Study, skrevet af Maria V. Snyder. Udgivet af forlaget Mira Books d. 16. januar 2009, 441 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé
Hendes uddannelse som lærlig er nu forbi, men den virkelige prøve er kun lige begyndt.

Rygtet om at Yelena er en Soulfinder - i stand til at fange og frigøre sjæle – breder sig som varm ild, og folk bliver urolige. Mens Rådet debattere Yelenas skæbne, modtager hun en foruroligende besked: en hær er begyndt at forme sig mod hendes fædreland, ledet af en morderisk troldmand som hun har besejret før.

Det sætter Yelena på en vej som vil teste grænserne for hendes evner, og håbet om at ses med hendes elsker, får hende til at fortsætte fremad. Hendes rejse er ladet med allierede, fjender, kærester og potentielle mordere, alle af tvivlsom loyalitet. Yelena vil kun have en chance for at bevise sig værd – og til at redde det jord, hun er kær.

Min anmeldelse

Endnu engang vil jeg starte med, at opfordre folk til at påbegynde sig læsning af Study-serien. Den er propfyldt med noget for alle!

Fire Study overtager, fra hvor den forrige bog slap. Siden rejsen til Sitia, hvor Yelena gik med til at studere under vejledning af magikere, er Yelenas kræfter blevet så stærk, at folk i stigende grad er overbevidste om, at hun er en Soulfinder – en kraftfuld form for tryllekunstner, der ikke har eksisteret i over 100 år. Som rygtet breder sig om Yelenas evner, bliver folk mere og mere på vagt overfor hende, men så dukker skurken i romanen op, og Yelena har mere stressende problemer at tage sig af.

Dennne gang har Fire Warper’en allieret sig med farlige udstødte tryllekunstnere fra Sandseed klanen. De bruger en oldgammel form for blod magi, også kaldt Vermin, til at stjæle andre folks kræfter, og selvfølgelig står Yelena øverst på deres liste. Samtidig er der kastet en truende krig mellem Sitia og Ixia ind, og den stigende sansynlighed for at nogle i troldmandens råd i hemmelighed bruger blod magi.

Og så har du fået dig en bog, hvor der foregår en masse ting på en gang!

Præcis som anden bog, Magic Study er nummer tre endnu en fabelagtig fortsættelse til serien, og der er non-stop underholdning fra side et til side 441. Til sidst i to’eren blev jeg skuffet, da det viste sig, at Yelena og Valek stadig skulle tilbringe noget tid fra hinanden, men fordi at fortællingen holder gang i spændingen, går der i virkeligheden ikke lang tid, før han igen dukker ind i billedet.

Jeg nød bestemt bogen, dog ikke helt på toppen af de andre to. At Yelena bliver så uafhængelig, som hun bliver og egentlig ikke har meget behov for Valek, er godt og vel det, der har gjort, at jeg er mindre begejsteret for denne bog end de andre to.

Det andet er, at Poisen Study – bog nummer et- er så anderledes i forhold til dens efterfølgere. I Poisen Study ser jeg både Yelena og Valek som hovedpersonerne, men at Valek kun får små besøg ind i de andre to, ændre meget ved bøgerne. Og det er virkelig synd! Til Maria V. Snyders ros skal det dog siges, at man i Fire Study ser, at Yelena og Valek begynder at få et ordenlig forhold til hinanden igen, og ikke bare går til den, de få gange de ses, som i Magic Study. Alligevel ville jeg gerne have noget mere drama imellem de to. Så som at han friede til Yelena og ville have mere ud af deres forhold, end hvad det var?

Udover forholdet mellem de to, er deres personligheder stadig så gennemførste som de to andre bøger, og fordi jeg allerede har givet en fuld rapport om gode og dårlige ting ved karakterene, så vil jeg ikke skrive dem endnu engang.

Alene fordi jeg stadig er en stor tilhænger af Poisen Study, vil jeg se frem til at gå igang med Glass-serien, som vist også har både Yelena og Valek med – dog med små roller. De to ud af tre står allerede på min reol, så det er jo godt!

Samlet er Fire Study en tilfredsstillende slutning på serien, udover den lille detalje med, at jeg gerne så at Yelena og Valeks forhold blev udviklet. Det er bestemt en serie, jeg vil genlæse op til flere gange i fremtiden.

Information

Darklight, andet bind i serien Wondrous Strange, skrevet af Lesley Livingston. Udgivet af forlaget HarperTeen d. 22. december 2009, 312 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé

Meget har ændret sig siden efteråret, hvor Kelley Winslow fandt ud af, at hun var en fe prinsesse, som blev forelsket i vagten Sonny Flannery, og frelste det dødelige rige fra hæren Wild Hunt. Nu sidder Kelley fast i New York City og øver sig på Romeo og Julie og savner Sonny mere ved hvert kys på teaterscenen, mens Sonny er blevet tvunget tilbage til Otherworld og ind i en dødelig omgang katten efter musen, med de resterende jægere og Dronning Mabh selv.

Da Kelley tumler ind i Otherworld bliver hendes genforening med Sonny glædelig, men er bestemt til at blive forkortet. En gammel skjult magi rør på sig, og en farlig ny fjende er villig til at risikere alt for at få fat på det. Fanget i et net af fe-bedrag og skiftende tilhørsforhold, skal Kelley og Sonny være forsigtige, for hver skidt de tager kan vælte et kongerige.. eller rive dem fra hinanden.

Min anmeldelse

Først, så kan jeg altid ikke med forsiderne til serien. No offence, men det ligner at pigen på begge forsider er høj. Andet, titlen på bogen modsiger sig selv, og giver absolut ingen mening. Fra det kan vi konkludere, at vi kommer dårligt fra start med den her bog.

Et halvt år er gået siden begivenhederne i Wondrous Strange fandt sted, og den unge skuespillerinde Kelley går nu rundt alene i vores verden og øver sig på Romeo og Julie. Tankerne om Sonny har ikke lang tids mellemrum, og hun kan ikke vente på igen at blive genforenet med Sonny. Hendes ønske bliver snart en realitet, dog ikke på den præcise måde, som hun forestillede sig.

Et voldsomt møde med en morderisk Leprechaun gør, at hun ender i Otherworld, tilbage i Sonny arme. Men det som der et kort øjeblik ser ud til at være en romantisk afslutning på dagen, bliver hurtigt ændret. Før hun ved af det, bliver Kelley igen en del af et magiske eventyr, men som kan gå hen og være enden for Kelley og Sonnys kærlighedsforhold.

Jeg kan huske, at jeg virkelig så frem til at lære Otherworld af kende, da men slet ikke fik lov til at opleve stedet i den første bog. Og jeg må sige, at jeg på det punkt blev noget skuffet. Jeg havde forventet noget mere.. magisk.

Skrivestilen er som forrige bog fantastisk udført, og endnu engang står plottet og klart. Noget jeg har fundet frem til, jeg kan lide ved Lesley Livingston er, at hun med det samme ved, hvad hun vil med bogen. Det er lige på og hårdt, og det er dejligt bare at kunne ligge sig tilbage og lade sig føre igennem fortællingen uden spørgsmålstegn.

Dog virkede det virkelig malplaceret at kaste dramaet ind mellem Kelley og Sonny. Deres første skænderi virkede direkte falsk at sidde og læse, og Kelleys personlighed kørte af sporet i den dialog. Jeg kan virkelig godt forstå hvorfor Sonny blev sur, for Kelley var ikke Kelley i den samtale.

Jeg må sige, at jeg er større fan af første bog end nummer to. Darklight bringer ikke rigtigt noget helt nyt og fantastisk ind med sig, måske fordi man er kommet over hele Kelleys nye verden. Jeg vil have noget nyt ind i serien, ikke bare en efterfølger. You can do it, Lesley Livingston! Jeg holder fast på, at det kan lykkes i den næste bog. Jeg opgiver ikke håbet. Endnu.

Information

The Chosen One, alenestående roman, skrevet af Carol Lynch Williams. Udgivet af forlaget St. Martin’s Griffin d. 12. maj 2009, 212 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé

Tretten-årigede Kyra er vokset op i et isoleret polygamist samfund, uden at stille spørgsmålstegn ved sin fars tre koner og hendes tyve brødre og søstre. Eller i det mindste uden at trodse dem, hvis du ikke tæller hendes hemmelige besøg på biblioteket for at læse forbudte bøger, ellers hendes møder med en dreng, som hun håber at kunne få lov til selv at vælge, frem for at have en mand der vælger hende som kone.

Men da profeten dekretere at Kyra skal gifte sig med hendes 60 årigede onkel – som allerede i forvejen har seks koner – tager Kyra et desperat valg og kæmper mod vold og fygten for at miste sin familie.

Min anmeldelse

Jeg sad med en uhyggelig følelse indendigt, da jeg læste den her, fordi mine tanker hele tiden gik hen og tænkte på de små tretten-årigede piger som rent faktisk lever i de her sekter i virkeligheden, og som ender i samme situation som Kyra. Det er sindssyg at tænke på, og jeg kunne slet ikke spille bogen for at høre Kyras historie til sidste punktum.

Kyra bor sammen med sin store familie, et sted hvor man altid adlyder, og hvor kvinder og børn må ses men ikke høres. Hvis de vælger ikke at adlyde folkene som påstår får syn fra Gud, vil der kunne katastrofale konsekvenser, og ingen i samfundet tør at gøre andet end at gøre, som de får fortalt.

Men da Kyra og hendes familie får fortalt, at Kyra om en måned skal giftes med sin tres-årigede onkel, fordi det er Guds vilje, bliver Kyra fast besluttet på at trodse dem. Hun vil ikke giftes med sin onkel. Kyras onkel er dog tilfreds med angementet og bestemmer at være en del af Kyra og hendes families middag, samt beslutter at Kyra og ham skal på en date hjemme hos ham.

Det bliver bare starten på en hård kamp for Kyra om at blive hørt. Hun vil giftes med en anden dreng i samfundet, hun vil have lov til at læse for hendes kommende børn. Men den slags tanker, og form for trods tager samfundets ledelse ikke godt imod.

Jeg var skæmt, på en måde fascineret over at Kyras familie lod sig tæmme sådan, og bekymret på deres vegne. Godt og vel en følelsesmæssig rutsjebane, er hvad jeg kom igennem, fra start til slut. The Chosen One er virkelig en hård og tankevækkende roman, og man føler med Kyra og hendes skæbne hele vejen igennem.

Kyra virker meget ældre, mere moden, og jeg følte slet ikke, at jeg sad og læste fra en trettenårigedes synsvinkel. Det var det så heller ikke rigtigt, men alligevel passede det ind, at selvom hun kun var så lille, så var hun stadig voksen indeni med hendes ønsker og væremåde. På grund af den modenhed virkede det heller ikke malplaceret, at hun allerede var forelsket, og ville giftes med en af de andre drenge. Det er jeg meget imponeret over, men samtidig blev jeg også umådelig trist ved tanken. Kyra har jo aldrig haft lov til at nyde at være et barn!

Plottet er stærkt gennemført og holder en fast hele vejen, og skriveformen færdiggør fortællingen.

Jeg håber på en måde at The Chosen One rent faktisk går hen og får sig en dansk oversættelse, så danske læsere også kan tage del i romanen. Den laver virkelig knuder i maven, og den fortjener et større dansk publikum.

Information
Glass Houses, første bind i serien The Morganville Vampires, skrevet af Rachel Caine. Udgivet af forlaget NAL Jam d. 3. oktober 2006, 248 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé
Det er en lille college by fyldt med skæve karakterer. Men når solen går ned, kommer det dårlige frem. For i Morganville er der en ondskab der lurer i den mørkeste skygge – en der vil komme ud i dagens klare lys.

Den seksten-årigede Claire Danvers har fået nok af hendes mareridtsagtige kollegieværelse situation. De populære piger lader hende aldrig glemme præcis, hvor hun er placeret i skolen hieraki: et sted mindre end nul. Og Claire har virkelig ikke de rigtige forbindelser – til de levende døde som styre byen.

Da Claire finder et værelse i et imponerende gammelt hus, kan det ikke gå meget bedre. Hendes nye bofæller viser ikke mange tegn på liv. Men de vil passe på Claires ryg, når byen dybeste hemmelighed kommer kravlende ud, sultne efter frisk blod.

Min anmeldelse
Mit første indtryk af bogen var ikke godt. Den nærmest skreg “kast mig ud af vinduet, fordi min forside er så intetsigende”, og jeg overvejede det virkelig. Men så kom jeg i tanke om, at det var en biblioteksbog og slog øjeblikkeligt den tiltalende tanke ud af hovedet igen.

Claire er lige blevet fysisk overfaldet af de populære piger på hende college, og hun er nu fast besluttet på, at hun er det tid til, at hun finder sig et andet sted at sove om natten. Og det lykkes hende at finde sig et sted relativt hurtigt – nærmest et drømme værelse! Michael, Shane og Eva er hendes nye bofæller, og hun arbejder nu på at finde sig til rette idet nye hus.

Men det går hurtigt op for Claire at flere i huset kender til en hemmelighed, som hun ikke er en del af. Hun bliver skydeskive for en af deres bekendte, og hendes kamp mod gruppen af de populære pige viser sig, at være mere end hvad hun først troede.

Det jeg foretrækker mest ved bogen er, at den med det samme fjerner illusionen om at vampyrer er gode og sukkersøde. De bliver vist som magtbegærgige, og de ligefrem udnytter alle andre beboer i den lille by. Det er en befrielse også at se en, som tage den synsvinkel omkring det at være vampyr, og i forhold til de nuværende in vampyr-bøger, vælger at vende det til en dårlig ting. Listen over bøger, hvor vampyrer er gode, er uendelig, og man bliver mere husket, hvis man laver sin fortælling realistisk og ikke går hen og laver den for og de levende lykkeligt til deres dages ende-ish.

Men selvom at bogen på nogle punkter står ud, så er skriveriet ikke noget at blive begejstret over. Bl.a. besættelsen med gentagende gange at pointere, at vi altså befandt os i Morganville går hen og blev et kæmpe irritations moment, efter man er hundrede sider inde. Da man endelig tror, at man kan trække vejret og blive fri for at høre bynavnet igen, så dukker det skam op igen – hvis man nu skulle gå hen og glemme det.

Samtidig er jeg ikke videre imponeret over måden de forskellige karaktere er sat sammen på. De føles halvfærdige til tider, og Rachel Caine kommer tit til at blande de forskellige karakters personligheder sammen, og gør det til noget værre indviklet noget.
Claire synes dog at holde hele vejen igennem, men jeg synes ikke rigtigt, der er noget særligt for hende i hende overhovedet. Hun burde få sig nogle flere egenskaber, som hun ikke har tilfælles med en af de andre karakterer.

Plottet er noget som Rachel Caine har i sin hule hånd, og som får en til at holde fast, når man til tider får besværligheder med at overtale sig selv til at læse videre. Samlet klare bogen sig egentlig temmelig godt, selvom den har sine nedture, for spændingen i bogen fejler bestemt ikke noget.

Information

Deadly Little Secret, første bind i serien Touch, skrevet af Laurie Faria Stolarz. Udgivet af forlaget Hyperion d. 16. december 2009, 252 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé

Indtil for tre måneder siden har seksten-årigede Camelias liv været temmelig normalt. Men så dukker der en mystisk fyr med navnet Ben op på hendes skole som en ny elev og ændre på alt.

Rygtes for på en eller anden måde at være ansvarlig for sin eks-kærestes ulykke er Ben starks udstødt af alle på skolen. Bortset fra Camelia. I stedet er hun uforklarligt tiltrukket af Ben.. og hans berøring. Men snart modtager Camelia uhyggelige telefonopkald og mærkelige pakker med truende beskeder. Ben insisterer på, at hun er i fare, og at han kan hjælpe hende – men er han til at stole på? Hun ved, han skjuler noget, men han er ikke den eneste med en hemmelighed.

Min anmeldelse

Selvom min hjerne virkelig fik sin sag for sig igennem denne bog, var min lærer dog ikke helt så begejstret for, at jeg endte med at bruge noget af min skoledag på ”den slags tåbeligheder”. Man bliver konstant ved med at opbygge teorier og holder øjnene åbne for de ting, som måske vil betyde en stor rolle for hvem der egentlig er den onde i bogen – lige så god hjernegymnastisk som et papir proppet med ligninger. Så hvorfor har vi egentlig ikke sådan et fag i skolen?

Camelia var ude for en bilulykke, og blev reddet af en ukendt fyr. Da den præcis samme dreng går ind af skoledøren trodser hun sine venners advarsler og de nylige rygter, og beslutter sig at sige tak. Men han benægter uden at blinke, at han ikke ved, hvad hun snakker om, og forlader hende stående alene tilbage.

Han vil tydeligvis ikke have kontakt med Camelia, men til hans store forfærdelse, ender de sammen som et par i kemi. Fra start nægter han – drengen som hun nu ved hedder Ben – at sige meget til hende af gangen, men langsomt begynder der noget imellem dem. Og det går op for Camelia, at han holder noget skjult for hende, og grunden til hans eks-kæreste døde, kan have noget med hans hemmelighed af gøre.

I mellemtiden er Camelia begyndt at blive lidt bange. Der er en eller anden der bryder ind i hendes og hendes forældres hus og ligger beskeder, hun modtager billeder af hende selv fra forskellige steder henne, og nu begynder hun også at modtage telefonopkald fra en, som fortæller hende at han er tæt på, og at hun skal passe på.

Samtidig bryder Ben isen med at sige, at hun er i fare – betyder det, at han ved mere, end han giver sig ud for? Og måske er grunden til, at han ved så meget om det, fordi han i virkeligheden selv står bag det?

Efter hvert sving med siderne skiftede jeg sider, og selvom mit hoved egentlig hele tiden fortalte mig, at det ville være en smule for indlysende, hvis det rent faktisk var Ben, der var bag det hele, så havde jeg sommetider min tvivl. Hvad nu hvis..

Da man sad efter at have læst sidste side, gav man sig selv et mentalt spark, fordi det egentlig var så indlysende hele vejen igennem, hvordan det virkelig hang sammen.

Jeg kan godt lide at Laurie Faria Stolarz skriver på den måde, hun gør. Hun kaster ikke en masse teorier ind, og hendes hovedperson bliver bange – men ikke paranoid, og tror at alle er den skyldige. Det giver en mulighed for at tænke alt igennem selv, uden at få det skrevet fuldstændig ud i pap, og det var dejligt, at det var så frit at digte ideer og muligheder med sig selv igennem bogen.

Hovedpersonen Camelia har virkelig nogle gode egenskaber med sig, som jeg er virkelig glad for, hun besidder. Hun er styret af sin nysgerrighed, uden at det går hen og går for vidt, og hun holder fast på sig selv hele vejen igennem. Selvom man egentlig ikke høre meget til hendes tanker, så forstår man alligevel hvad der sker i hovedet på hende. Hun er en sød og rar hovedperson, som man tager positivt imod fra start.

Ben fascinerede mig. Jeg sad hele tiden og blev skiftevis varm og kold overfor ham, for der var jo en reel mulighed for, at han var the bad guy. Men min fascination var ikke noget, der blev taget fra mig på noget tidspunkt. Jeg føler, at jeg har lært ham at kende, men alligevel har jeg det som om, at der er mange flere sidder af ham, som jeg endnu ikke har set til.

Jeg undrede mig desuden over, hvorfor selve serien skulle kaldes for Touch, men det er indlysende, når man får den læst. Rent faktisk er det en god serietitel. Kort og godt, let at huske, fordi det er et vigtigt element i bogen.

Lige så snart jeg får opsnappet, hvor jeg kan få fingerne i den næste bog over nettet, så bliver det gjort! Den skulle nemlig være endnu bedre end denne her.

Information
Before I Die, alenestående roman, skrevet af Jenny Downham. Udgivet af forlaget David Fickling Books d. 10. september 2007, 336 sider. Dansk titel: Før Jeg Dør.

Resumé
Tessa har kun få måneder tilbage til at leve. Bekæmpelse mod hospitalsbesøg, endeløse prøver, og medicin med ulidelige bivirkninger, opstiller Tessa en liste. Det er hende Ting At Gøre Før Jeg Dør-liste. Og nummer et er sex.

Løsladt fra det begrændsede “normale” liv, smager Tessa nye opleverlser for at føle sig i live, mens hendes krop kæmper for at følge med.

Tessas følelser, hendes forhold til hendes far og hendes bror, hendes fraseparede mor, hendes bedste veninde, og hendes nye kæreste er smerteligt vidner de dyrebare uger før Tessas tid endelig løber ud.

Min anmeldelse

Et ufattelig smertefuldt emne at læse om, og jeg kan end ikke forestille mig, hvordan det er virkeligt at skulle sidde i Tessas situation. Det er en virkelig flot og velfortalt fortælling om pigen Tessa.

Tessa har cancer, og nu har hun efter lang overvejelse valgt at stoppe med hendes mange forsøg efter at finde noget medicin som ikke vil medbringe smertefulde bivirkninger. Konsekvensen er døden, en ting som Tessa ikke er helt klar til endnu. Hun har nemlig lavet en liste der indeholder ting, som hun gerne vil opleve. Hun vil blandt andet blive forelsket, have sex, og se sine forældre sammen igen.

Hendes tid forsvinder ud, og imens arbejder hun på at få alle sine ønsker opfyldt, som står skrevet på listen.

En ufattelig følelsesmæssig og troværdig fortælling, og forfatterens måde at lige prikken over i’et på med skrivemåden fuldgør virkelig bogen.

Karakterene er realistiske og godt kastet sammen – særligt Tessas far. Det er spændende at læse om karakternes forhold til hinanden. Man forestiller sig, at de fleste teenagere ville vende sig mod sine forældre i en situation som denne, men Tessa er fyldt med en vrede mod sin far, fordi hun synes han holder hende tilbage og er for overbeskyttende.

Tessa er blevet fanget rigtig godt. Selvom hun er dødende, vil hun ikke lade det stoppe hende, for at få noget ud af den tid hun har. Til tider kan hun godt gå hen og blive egoistisk, men man forstår hvorfor. Det er hjerteskærende på tidspunkter at læse om hende, og hvordan man langsomt kommer tættere på slutningen af hendes liv, uden at det bliver melodramatisk.

Efterfølgende kan man ikke afholde sig fra, virkelig at begynde at tænke godt om emnet, og jeg elsker virkelig når en bog får en ting at tænke. Særligt når emnet er så vigtigt som dette er. Ikke mindst kommer jeg til at tænke på min moster, som har fået af vide for kort tid siden, at hun aldrig vil kunne blive rask. Selvom hun har fået nogle piller som vil kunne holde det i skak, tror jeg stadig hun går rundt med nogle af de samme tanker. Hvis bogen er oversat til Dansk, vil jeg i hvert fald anbefale den stort til min moster.

Og ikke mindst andre der sidder i samme situation.

En fantastisk og gennemført roman ned til sidste detajle. Det var en ærefryd at være en del af Tessas verden, indtil hun til sidst måtte ånde ud for sidste gang. En utrolig bog.

Information
Cross My Heart And Hope To Spy, andet bind i serien Gallagher Girls, skrevet af Ally Carter. Udgivet af forlaget Hyperion d. 2. oktober 2007, 240 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé
Efter at Cammie Morgan blev tvunget til at opgive sin første kæreste Josh, er alt hvad hun ønsker bare et fredeligt semester. Men det er lettere sagt end gjort.

Måske har Cammie en IQ som et geni og er studerende på landet største skole, men da hun begynder foråssemestret af hendes sophomore år, er der en masse ting hun stadig ikke kender til. Som, vil hendes ex-kæreste overhovedet huske, at hun findes? Hvor meget ballade kom der egentlig ud af alt det, der skete sidste semester? Og mest af alt, hvorfor er det hendes mor opfører sig så underligt for tiden?

Cammie har endnu en lektion at lære: Når man går på en skole for spioner, er intet nogensinde som det ser ud til at være.

Min anmeldelse
Jeg er bestemt mere til denne bog end den første i serien, I’d Tell You I Love You, but Then I’d Have to Kill You. Måske er det fordi jeg er kommet ordenlig ind i skrivemåden, så tog ikke så meget af min tid, som den anden bog gjorde. Hvem ved?

Cammie er godt og vel din normale typiske teenage pige; Drenge problemer, forældre problemer, tøj, skolefester and so on, er hendes store problemer i hverdagen. Atypisk, fordi det alt sammen foregår på Gallagher Akademiet for Ekstraordinære Unge Kvinder, som udefra ser ud som en snobbet kostskole, men faktisk er USAs førende spion-skole for piger, komplet med klasser som “Covert Operations” og en masse seje spion gadgets.

Men noget tyder på at de vist ikke er de eneste i landet der har samme cover. En drenge skole for spioner findes også derude, og nu fordi det ikke længere er en hemmelighed, erklærer Cammies mor – skolens rektor - at de nu vil se mere til hinanden. Og derfra bliver et omvekslingsprogram lavet.

Pigerne på skolen er ellevilde over, at der nu går drenge rundt – som oveni er spioner som dem! – bag skolens mure. Og den ene af drengene, Zach er ikke bange for at vise hvad han føler for Cammie, men Cammie kan ikke fordrage ham – vel? Og hendes hjerte banker stadig for hendes ekskæreste Josh, som åbenbart nu har fundet sammen med DeeDee.

Først, så er jeg rigtig vild med i disse bøger er de mandlige karakterer, særligt Zach. Jeg mener, han ser jo skøn ud, og han kan beskytte mig – og hvem ikke lide det? Det er også rigtig fedt ved ham, at han er ikke så meget som tøver omkring at fortælle Cammie hans følelser for hende. Han virker så sød, og med en god attitude over sig.

Dybest set irriterer Cammie mig. Hun er altid så.. pivende, om alt Josh relateret. Og hun ser eller tænker konstant tilbage om ham, så meget at det bliver for meget. Jeg forstår at hun er virkelig ked af alt der er sket, men hvorfor så blive ved med konstant at rive sig ned i et sort hul over det? Det er jo bare at komme videre. Og det går mig på nerverne, at hun ikke vil indse det.

Plottet var i sin almindelighed helt fint. Men jeg synes der manglede noget action. Oveni er det som om, at plottet ikke havde meget mere at byde på, udover dne åbenlyse kemi mellem Zach og Cammie. Og ja, jeg kan stadig rigtig godt lide ham!

En ting jeg virkelig nød, var den mystiske isme om Blackthorn Institute, og hvor der var tidspunkter hvor det var virkelig forvirrende om hvorvidt de var på Gallagher Akademiet i forsøg på at sabotere skolen eller ej. Det tilføjede nogle elementer af overraskelse i fortællingen, og det var temmelig forfriskende.

Samlet fandt jeg Cross My Heart og håber at Spy som en god efterfølger til serien, og jeg regner bestemt med at få læst længere ind i serien.

Information
Frostbite, andet bind i serien Vampire Academy, skrevet af Richelle Mead. Udgivet af forlaget Razorbill d. 11. maj 2008, 336 sider. Dansk titel: Isnende bid.

Resumé
Det er vinterferie på Skt. Vladimirs Akademiet, men Rose føler sig alt andet end festlig. Et massivt Strigoi angreb har sat skolen på højt beredskab, og nu er Akademiet fyld med vogtere – herunder Roses mor Janine Hathaway.

Som om hendes hånd-mod-hånd kamp mod hendes mor ikke var slemt nok, har Roses vejleder Demitri sine øjne på en anden, hendes ven Mason har en kæmpe forelskelse på hende, og Rose bliver gentagende gange revet ind i Lissas hoved, mens hun er igang med at kysse med sin kæreste, Christian!

Akademiet tager ingen risiko. Den årlige skitur er obligatorisk. Men det flotte vinterlandskab skaber illusionen om sikkerhed. Da tre venner kører væk for at lave et angreb imod de dødbringende Strigoi’er, er Rose og Christian nød til at redde dem. Men heltemodighed kommer sjældent uden en pris.

Min anmeldelse
Jeg så meget frem til endelig at læse Frostbite, og endnu engang være en del af Vampire Academys univers, og møde alle karakterene igen, præcis som når man savner bekendte efter en lang sommerferie. Den er bestemt en smule bedre end første bog, som jeg fandt en smule svært at komme igennem til tider.

Rose fortæller kort i starten af bogen med et resume af den forrige bog, så man lige bliver genopfrisket på det hele igen, og så bliver man ellers skyllet ud i fortsættelsen på Roses fortælling på Skt. Vladimirs Akademiet.

Rose er fyldt med en masse følelser. Hendes drømme om Dimitri er svære at skubbe væk, og han har ikke vist tegn på at han stadig føler noget for hende. Hendes ven Mason begynder at vise, at han er interesseret i mere end et venskab, og hun forsøger at komme videre og danne par med Mason. Og så er der også Adrian som er begyndt at vise interesse.

Men hun kan alligevel ikke undertrykke hendes længsel efter Dimitri, hvor meget hun end prøver, og da Dimitri begynder at kigge godt efter en anden, er Rose fyldt med splittet følelser.

Lissa og Rose er samtidig ved at miste deres tætte kontakt, fordi Lissas nye kæreste Christian har taget en ekstra plads i hendes hjerte. Det er svært for Rose at acceptere at det ikke længere kun er Lissa og hende.

Da Rose bliver taget af Dimitri til en prøve af en bedømt vogter, finder de et blodbad istedet. Stigoi har sluttet sig sammen og angrebet en af de mange Moroi kongelige familier. Tilbage på Arkedemiet bliver der skabt panik.

Man kommer igennem en følelsesmæssig rutsjebane, og selvom der sker noget i bogen, er det stadig Roses indre oprør, der kommer først. Det er rigtig rart til en forveksling at hovedfokuset er på hovedpersonens følelser, frem for noget action-relateret. Det gør, at Frostbite skiller sig ud fra mange vampyr-serier.

Igennem Frostbite bliver Rose stille voksen, og jeg elsker hendes udvikling igennem bogen. Hun starter ud med at være en lidt mudt teenager, og ender som en der snart kan kalde sig en kvinde. Og hendes udvikling bliver lavet så diskret, at man slet ikke tænker over, at hun ændre sig en smule fra hvert kapitel – på den gode måde – samtidig med, at hun stadig er tro mod sin personlighed. Det er fedt at se!

Min kærlighed for Dimitri er dog ved at forsvinde en smule. Han har en tendens til at bygge en mur omkring sig, og holde folk på afstand. Det får ham tit til at virke kold og reserveret, og jeg vil ikke se ham sådan! Jeg vil se hans rigtige personlighed fra forrige bog.

Men selvom Dimitri er begyndt at blive en smule irriterende for mig, så er jeg bestemt stadig frisk på at fortsætte denne serie!

Information
Glass, andet bind i serien Crank, skrevet af Ellen Hopkins. Udgivet af forlaget Simon Pulse d. 7. april 2009, 704 sider. Dansk titel: Ikke udkommet.

Resumé
En efterfølger til Crank, denne rystende og foruroligende kig på afhængelighed, og hvordan hovedpersonen Kristina Snow tænker, hun kan bruge narkotika til at kontrollere konsekvenserne.

Nu med en baby at passe, er hun fast besluttet på at være den der bestemmer, hvornår og hvor meget, den der har det sidste ord. Men Monstret er for stærkt, og før hun ved af det er hun tilbage i Monsterets greb.

Hun har brug for Monstret til at holde sig igang og klare presset fra hverdagen. Hun vil være alt for det, herunder at opgive det eneste, der gør hende virkelig lykkelig.

Min anmeldelse

Jeg ved ikke hvad, jeg forventede, da jeg valgte at læse fortsættelsen til Crank. Til sidst i forrige bog er Kristina langsomt på vej ud af sit misbrug, og handlingen for Glass halter ligesom lidt af den grund. Man – eller jeg – opfattede det sådan at hun til sidst endte med at “se lyset” på den anden side af tunnelen.

Men hendes gode periode holder ikke længe. Kristina er langsomt ved at falde ind i gamle vaner, og at hun falder for den upålidelige drengen Trey hjælper ikke på det. Hendes mor har smidt Kristina ud af huset, og hun ser sjældent noget til Hunter, som har glemt hende, hver gang hun ser ham. Hun føler sig alene som aldrig før, og hun vender tilbage til sin gamle verden fyldt med stoffer og druk.

I første bog kunne jeg let relatere til Kristina, men denne gang blev jeg fyld med vrede mod hende, og de valg hun vælger at tage. Det er uforståeligt for mig, at hun vælger at smide alt det ansvar på hendes skuldre væk konstant. Alligevel rammer hun et virkelig ømt punkt, og når hun fortæller om hendes tanker, føler man med hende. Virkelig føler med hende.

Jeg fik et kæmpe hul i maven af og til, fordi jeg bare kunne føle hendes tomhed, hendes overgivelse.

Plottet virkede en smule kedeligt og langsomt. Jeg føler, at jeg allerede fik Kristinas historie, blev introducere til hendes verden og fik en ordenlig afslutning på den i Crank. Så det er med både varme og kolde følelser at jeg fik Glass læst. Misforstå mig ikke, for selve fortællingen er ufattelig medrivende… men jeg kan bare ikke være med hele vejen. Selvom jeg forfærdelig gerne ville kunne.

Endnu engang er jeg imponeret over Ellen Hopkins’ måde at forme sine ord på. Det er og bliver formidabelt at få lov at være en del af! Det er så unikt, og fantastisk.

Bree fascinerende mig endnu engang med hendes personlighed. Der var intet nyt i den, men den gode vovede og uforudsigelige personlighed er virkelig godt sat sammen, at den holder den endnu en bog igennem.

Næste bog i serien har Hunter som hovedperson. Jeg har planer om at læse den, mest fordi at jeg godt vil læse en bog mere fra Ellen Hopkins hvor det er en anden hovedperson, og for at vide mere om Hunters opvækst. Ham hører man ikke meget om, så at høre hvordan det har påvirket ham at være en så lille del af sin mors liv, er noget jeg gerne vil vide noget om.

Information

Wondrous Strange, første bind i serien af samme navn, skrevet af Lesley Livingston. Udgivet af forlaget HarperTeen d. 23. december 2008, 328 sider. Dansk titel: Kelley.

Resumé

For syttenårigede skuespillerinde Kelley Winslow er feer bare noget fra barndommens historier. Så møder hun Sonny Flannery med stål-grå øjne, og med en lige så stålsat vilje om at beskytte hende.

Sonny bevogter Samhain Gate, der forbinder det dødelige rige med feernes fortryllende, farlige Otherword. Den holdes normalt lukket af ordre fra den kolde Konge Auberon, som kun tillader at lade den stå åben en gang om året.

Noget skal til at ske. Noget forundrende og underligt..

Min anmeldelse

En smule forhåbningsfuld og en smule kritisk, gik jeg igang med denne bog. Da jeg lagde den fra mig følte jeg mig fascineret, imponeret og spændt på den næste bog i serien.

Kelley Winslows er lige flyttet til New York og arbejder nu på et teater som skuespillerinde. Hendes drømme er ved at gå i opfyldelse, men desværre går det ikke helt så godt med at huske hendes replikker, som hun kunne ønske sig. Da hun går og øver over i parken støder hun ind i Sonny.

Han fører hende ind i en verden, det viser sig hun har mere tilfælles med, end hvad hun først troede – hvad både hende og Sonny troede. Den verden hvor feer er virkelige og hvor hesten i Kelleys badekar ikke bare er en hest. En masse ting bliver forandret, da det virkelig går op for Kelley, hvor meget hun egentlig er tilknyttet den før ukendte verden.

Selvom plottet i Wondrous Stange er klokkeklart og ikke er videre svært at trylle frem, så er det skrevet og opbygget fantastisk. Hendes forarbejde for feerne og deres verden kan tydeligt ses, og hendes entusiasme for at skrive kunne virkelig mærkes.

Det der går mig en smule på, er at man ikke får lov til at besøge feernes verden. Man får en masse af vide om stedet, men det giver noget andet at få en direkte beskrivelse af stedet for Kelleys øjne. Så jeg satser på at det kommer til at ske i den næste bog i serien.. eller den næste igen. Jeg vil i hvert fald følge trofast med i de fortsættende bøger om Kelley.

Kelley er en utrolig god sammensat karakter. Hun har dybte, og du lærer hende at kende temmelig hurtigt. Samtidig er hun utrolig let at relatere til.
Dog er jeg en smule muggen over måden hvorpå hendes navn staves. Jeg vil have hun skal hedde Kelly – ikke Kelley. Men det er nu småting, som ikke generende mig da jeg læste bogen. Kun fordi jeg nu hele tiden vil have hendes navn skal staves uden det ekstra ‘e’ midt i det hele.

Det var samtidig en god ide at vise os meget tydeligt, at Shakespeare muligvis vidste mere om feernes hof, end vi umiddelbart først troede. Det er en lille ting, men en spøjs detalje at hive med ind i bogen.

Det er bestemt en mere elskværdig bog end fe-bogen Wicked Lovely (DK: Mørk Lykke). Denne her er tons gange meget bedre! Så kast den serie væk og begiv dig igang med denne serie istedet for. Wondrous Strange vil bestemt være mere spændende og fængende end Wicked Lovelys univers.