Majasols blog!

En god bog har ingen slutning.

Majasols blog!

Archive for the ‘Anmeldelser på Danske bøger’ Category

Smil til kameraet af Sienna Mercer

Information

Smil til kameraet, andet bind i serien Min Søster Vampyren, skrevet af Sienna Mercer. Udgivet af forlaget Alvilda d. 6. april 2010, 190 sider. Originaltitel: Fangtastic!.

Resumé

Ivy er til sort goth-tøj, Olivia er cheerleader i pink. De blev skilt ved fødslen, men forenet igen, da Olivia flyttede til den lidt specielle by Franklin Grove. Her lever vampyrer fredeligt i skjul blandt mennesker. Olivia er det eneste menneske, der kender byens hemmelighed. Og hun har svoret aldrig at røbe noget til en levende sjæl.

Men nu har den berømte tv-reporter Serena Star fået færten af noget, og hun er farligt tæt på sandheden. Det bliver op til Olivia og Ivy at forsøge at stoppe Serena – hvis de da ikke vil se deres hemmelighed afsløret for hele verden på tv!

Min anmeldelse

Jeg havde en bedre ide om, hvad jeg gik ind til, da jeg satte mig til at læse bind to i serien Min Søster Vampyren. Serien er faktisk god nok – igen med forbehold til, at man er til Cathy Hopkins’ bøger. En af mine mindre familiemedlemmer som er bidt på bølgen med vampyrer, men som ikke er gammel nok til at læse Twilight Sagaen, er vild med den her serie.

Smil Til Kameraet starter ud med, at man får sit første glimt af den nye karakter Serena Star, som er en berømt journalist, der er fast besluttet på, at noget er helt galt i byen Franklin Grove. I forsøg på at få gravet frem i nogle hemmeligheder, sætter hun alle der arbejder på skoleavisen til at finde et godt og brugbart citat til hende, og vil som belønning være hendes assistent.

Hun er ved at få færten af, at der lever vampyrer i skjul, så Olivia og Ivy må tage affære med lidt hjælp fra deres venner. Men Ivys forsøg på at få fingerne i det bedste citat mislykkes, og nu har Serena Star fået store øjne for Ivy, og har derfor sat hendes nye assistent til at overvåge hende. Hvordan kan de dog stoppe Serena Star for at finde ud af sandheden, når Ivy bliver skygget?

Som forrige bog bliver der gjort meget ud af at blive husket på, at Olivia og Ivy er vidt forskellige typer, og det kan godt gå hen og blive en smule langtrukket at blive revet igennem samme jokes, dialoger og reaktioner for folk omkring dem, da Olivia og Ivy langsomt begynder at fortælle andre omkring dem, at de er tvillinger.

Plus, det med at de bytter lidt rundt på deres identiteter, er også gået hen og blevet lidt retro, da man også blev kørt igennem præcis det i første bog. Men det ser alligevel ud til at holde de lidt yngre læsere fast.

Alle bogens karakterer synes stadig at være tåget for både læseren og forfatteren, hvilket nok er det, der går mig mest på med denne serie. Jeg kom dog hurtigere igennem bogens mange dialoger, som er et tydeligt bevis på de mangelfulde personligheder, nok mest af viljestyrke end lyst, end jeg gjorde med første bog.

Men med tanke om, at det er en serie for yngre piger end jeg, kan jeg godt være sød mod serien. Så selvom jeg har lyst til at bryde ud i en hysterisk latter over de uoriginal og kedelige detaljer i bogen, så har det vel også sin charme.. et eller andet sted.

For god til at dø af Christina Wahldén

Information

For god til at dø, alenestående roman, skrevet af Christina Wahldén. Udgivet af forlaget Forum i år 2009, 140 sider. Original titel: För bra för att dö.

Resumé

Stella har nætterne for sig selv. Nætterne er hendes bedste tid. Om dagen i skolen, da er det de vellykkede, de åleslanke, der bestemmer.
Om natten, da kan Stella selv bestemme.

Hendes mor ved ikke, at hun sidder oppe til klokken fire, fem og surfer og chatter på nettet. Spiller spil, læser om rotter, downloader Marilyn Manson-musik. Rotterne er også vågne om natten, så hun har nogen at være sammen med. Hun og Alfa og Omega. Stella er ikke alene. Hun laver ting, der interesserer hende. Hun lever sit eget liv. Langt væk fra alt det der med mærketøj og slankekure og drenge. Hun er ligesom hævet over den slags. Kan ikke tage sig af det.

Min anmeldelse

Jeg må tilstå, at jeg er og bliver virkelig dårlig til at blive holdt af korte bøger, som kun kører over en enkel aften eller episode. I mine øjne burde sådanne bøger skære sig selv ned til en novelle, eller skrives mere på, så man rent faktisk kan kalde den en bog.

Alligevel ender jeg af og til med en af dem i hånden. Og For god til at dø er en af dem.

Stella har længe været offer for mobning fra skoles dronning Alva og hendes slæng. Men da Alva og hendes veninder filmer Stella i badet efter gymnastik, bliver det for meget for Stella. Hun kaster sig ind foran sin computer og aftaler en selvmordspagt med “Mason”, som i virkeligheden hedder Joel.

Snart går de ude i kulden for at finde det rigtige sted at ende deres liv sammen. Undervejs betror de sig til hinanden, og deler hvorfor, at de hver især ikke længere ønsker at leve. Selvom Stella føler sig dybt ulykkelig, bliver hun alligevel i tvivl om, hvorvidt det nu er den rigtige beslutning, de sammen har taget. Begge valg synes at virke hårde og uden håb.

Selvom emnet for bogens plot er interessant, synes jeg alligevel ikke, at bogen formåede at holde mig fanget. Stella havde ingen videre personlighed, og hun føles en smule tynd at have med af gøre. Joel består heller ikke af andet end agrationer hele vejen igennem, og hans egentlig grund til at begå selvmord missede jeg på vejen.

Alle bogen karakterer var i det hele taget slet ikke færdiggjorte – eller overhovedet påbegyndt. Det mest skuffende er nok, at selv hovedpersonen ikke har nogen personlighed.

Plottet der ellers også skulle være klart som noget andet, halter også på vejen. Det er forudsigeligt og kedeligt at læse, og sproget er middelmådigt. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville sidde og vende siderne i spænding om hvad der nu ville ske, men det endte med, at jeg var lige ved at falde i søvn en fjerdedel ind i bogen i stedet.

Stellas mors måde at reagere på det hele på, gjorde mig forvirret. Hun reagere uden følelser – nærmest professionelt, og det får mig til at overveje kraftigt om Christina Wahldén rent faktisk selv arbejder indefor noget selvmords-noget? I hvert fald virkede det falsk og hendes mor fremstod som en følelsesløs forældre.

For god til at dø er en bog, jeg er glad for, jeg kan gå hen og aflevere tilbage til biblioteket.

Marskens Hemmelighed af Alex Uth

Information

Marskens Hemmelighed, første bind i serien, skrevet af Alex Uth. Udgivet af forlaget Phabel d. 26. september 2007, 199 sider.

Resumé

En høj, mørk skikkelse ragede op i den tiltagende skumring. For tynd, for bøjelig, for forkert til at være et menneske. Vandet drev af tunge, lasede skørter der aldrig havde været rigtigt tøj, men mere nogens idé om hvordan menneskenes tøj måtte se ud. Selv på afstand kunne Heirik se de rådne knogler og sener, der stak ud mellem laserne. Dens fingre var for lange og benede, og hvidgrå som huden hos et lig der har ligget i vandet. Det var ikke et levende væsens krop. Men søgræs og rådne siv gled frem og tilbage over dens nøgne, benede skuldre, hver gang det lange, hovne ansigt drejede sig.
Tenur.
De var kommet efter ham.

Heirik ofrer sit hjerte til marsken for at blive voksen. Men dybet afviser hans gave, og i stedet for at blive som de andre voksne i bygden – bange, svage, falske – fyldes Heirik af en underlig frygtløshed der bringer ham på kant med det lille samfund. Og med det Stille Folk, Tenur, de der bor i marskens mørke vand.

Min anmeldelse

Alex Uth er en af tre debuterende forfattere fra Phabels “unge drager” tilbage fra år 2007. En af de andre derfra var Anders Villy Ehrenreich Eriksen med bogen Lucifers fængsel, som jeg var ret tilfreds med. Så jeg var fyldt med relative positive tanker om Marskens hemmelighed, før jeg gik igang med at læse. Marskens Konge er for nyligt blevet udgivet som en efterfølger udgivet af People’s Press og er egentlig grunden til, at jeg ville læse Marskens Hemmelighed i første omgang. People’s Press er nemlig rigtig gode til at ramme mig med deres udgivelser – for det meste.

Heiriks mor er fastlænder og begik selvmord under marskens konstante pres. Forventningerne for alle omkring ham er meget små, da de ser det som om, at han har dårligt blod. Det er blevet Heiriks tur til at give sit hjerte til marsken, i gengæld for at blive erklæret voksen. Men da han kaster sit offer igennem hulet i isen, bliver det starten af store ændringer. Det i hullet ser hans offer men afviser det, og det starter en masse dystre hændelser, som måske vil ende med at rive det lille samfund itu.

Plottet er rigtig godt sat sammen, men det lykkes mig ikke at blive revet med af deres samfund. Man får en masse fortælling af småting med sig, som i længden bliver langtrukken at være en del af, da det ofte slet ikke har betydning for bogen.

Som sagt, havde jeg utrolig svært ved at acceptere hans samfund. Der var intet usædvanligt ved det, og jeg synes egentlig, at jeg gentagende gange har set det samfund, som bogen viser for os. Det var en stor skuffende, og uoriginalt at være læser til.

Heirik er noget yngre end jeg selv, og jeg kunne virkelig ikke leve mig ind i hans syn på verden omkring sig. Han virkede for intetsigende og umoden i nogle perioder for mine øjne, og hans barnlige syn på Uth er direkte irriterende. Uth derimod er en ret spændende karakter i bogen.

Man må bestemt fastslå at Marskens Hemmelighed har en meget åben slutning. Jeg er dog kommet meget i tvivl om, hvorvidt jeg vil begive mig til at læse Marskens Konge, men det må tiden vel vise. Det kan i hvert fald konstateres, at bogen her er for yngre læsere, end jeg selv.

Tranedans af Anders Johansen

Information
Tranedans, alenestående roman, skrevet af Anders Johansen. Udgivet af forlaget Modtryk d. 13. april 2010, 222 sider.

Resumé
Tobias, taberen fra Skodbjergvej, 15 år gammel og en 158 cm undermåler af en skidtfisk allernederst i klassens fødekæde af scooterfyre, emoer og popduller. Og så er han oveni købet klog.

Det kan ikke blive værre. Eller, det kan det så – for Tobias er ulykkeligt forelsket i klassens lækreste sild, Melissa Thrane Houlberg. Hun tilhører ubetinget popdulle-kategorien, men Tobias er sikker på, at der banker et hjerte af guld bag de solariebrune bryster, som holder ham vågen om natten og får bunken af Kleenex til at vokse under sengen.

Min anmeldelse

Jeg havde store forventninger til bogen her, men nøj hvor jeg dog måtte sukke dybt og tvinge mig selv til at læse den færdig allerede to kapitler inde i den.

Tobias fremvises som en nymfoman og pyroman, og alt der foregår i hans lille hoved er sex, piger, sex, piger og hans teenage porno, han lever for at sidde at kigge på, så snart der opstår den mindste mulighed for det. Vi har vel alle mødt nogle drenge, som kun tænker på det de har mellem benene, men Tobias er virkelig værre end den type. Han er skabstypen.

Tobias er ulykkelig over at finde sig selv som snart seksten årigede og ikke-kysset. Han bruger meget tid foran computeren for at kigge på porno, og en dag falder han over en særligt billede. Et billede af Melissa, pigen han har været dybt forelsket i, har erotiske billeder af sig selv på en pornoside. Han er dybt forarvet og er bestemt på, at ville have hende ud af det (men ender så alligevel med at glokke den af, til samtlige af hendes billeder igennem fortællingen).

Melissa er som en hveranden popdulle, sender Tobias væk med et skævt smil, og siger at det ikke er hans problem. Men han gør det til sit problem, og på vejen til at vinde Melissas hjerte, må han finde en måde at få hendes billeder væk fra hjemmesiden, og få hende overtalt til at stoppe.

Jeg er normalt en god tilhænger af Modtryks bøger, men denne her må jeg ærligt erkende ikke er min type af bøger.

Anders Johansen gør ikke meget for at dæmpe forbruget af bandeord og engleske udtryk, men ligefrem overdriver dem til tider. Måske skulle han overveje at skrive en engelsk bog, i stedet for en dansk/engelsk, for når jeg læser en dansk bog, så vil altså læse en bog der står på dansk, og ikke blive i tvivl om hvorvidt bogen er dansk eller af engelsk afstamning.

Han har forsøgt at skabe de forskellige kliker som man ser i de fleste folkeskoleklasser, men igen er der overdrevet. Rollerne i bogen bliver overspillet, og man bliver hurtigt irriteret og træt af at skulle læse i Tranedans.

Det eneste positive jeg har at sige om Tranedans, må være dens forside. Den er indbydende, og fremviser et godt indhold. Selv jeg blev snydt af forsiden.

Den aften alt gik amok af Mats Berggren

Information

Den aften alt gik amok, en del af serien Zoom On – kan læses som alenestående roman, skrevet af Mats Berggren. Udgivet af forlaget Forum d. 30. august 2006, 174 sider. Original titel: En enda kväll.

Resumé

Martin og Ez er kærester, men der er ting, de ikke ved om hinanden. I toget ser de en megt smuk pige, Maria. Hun glemmer sin bærbare computer i toget, og Martin opsøger hende.

Noget sker mellem Maria og Martin den aften, hvor alt går amok. En aften på kanten af liv og død, hvor også kærligheden sættes på prøve.

Min anmeldelse

Jeg er bestemt ikke en fan af denne bog. Plottet er skuffende, karakterene er kun halvt sammensat, og skrivningen er ikke noget at råbe hurra for.

Kæresteparet Martin og Ez ser Maria i toget. Martin synes Maria er fantastisk smuk, og føler sig tryllebundet med det samme. Da Maria skynder sig ud af toget glemmer hun sin bærbar computer, og Martin vælger at tage den med sig og ender med at kigge rundt i hvad hun har liggende på den.

Maria har åbenbart planer om samme aften at begå selvmord, ifølge en dagbog som hun har liggende på sin computer. Martin vil hjælpe hende, Men kan drengen fra slummen nå ind til overklassepigen og forhindre det?

I computertasken står der hendes navn og adresse, og han vælger at opsøg hende for at give hende computeren tilbage, og samtidig konfrontere hende med det. Men Marias mor er i samme lokale og han forlader huset igen. Men kun for at dukke op lige efter hendes mor for lader stedet igen.

Titlen på bogen overdriver hvad der egentlig foregår. Jeg forestillede mig noget stort og… amok-agtigt. Men det er det egentlig ikke.

Bogen tager udgangspunkt i de mørke sider af teenagelivet og om selvmord, men forfatteren har slet ikke føling med noget af det overhovedet, og det bliver noget værre omgang kludder at være læser til.

Oveni er Martins lille identitetkrise irriterende, Ez er bare i det hele taget irriterende, og Maria får jeg slet ikke indblik i. Man kommer ikke på et tidspunkt ind i hovedet på nogen af personerne – ikke nok til at kunne forstå deres handlinger i hvert fald. Jeg kan ikke sige at de ikke har personligheder, for der er skyggen af noget i hver af dem, men de mangler bestemt at blive finpudset.

Skriveformen er let og hurtig at læse, men uden nogen detaljer om omgivelser. Du får af vide at Martin er fra det fattige kvarter, og at Maria er fra det rige, men hvordan ser der ud de forskellige steder? Jeg vil have flere ord på det!

Der er utallige mangler i den her bog, og jeg anbefaler den bestemt ikke videre. Måske skulle Mats Berggren få sig et skrivekursus eller sådan noget?

Hvem Er Hvem? af Sienna Mercer

Information

Hvem Er Hvem?, første bind i serien Min Søster Vampyren, skrevet af Sienna Mercer. Udgivet af forlaget Alvilda i år 2010, 196 sider. Original titel: My Sister The Vampire: Switched.

Resumé

Uden venner på en ny skole i en fremmed by. Det var ikke lige sådan, Olivia Abbott havde forestillet sig sine sidste år i mellemskolen. Heldigvis glæder hun sig til at starte på cheerleader-holdet og møde nye mennesker. Hun skal bare lige klare udtagelsen …

Så møder hun Ivy Vega. Først virker Ivy som hendes absolutte modsætning med sit goth-tøj og ligblege ansigt. Men da pigerne får mulighed for at se om bag hinandens facader af sort eyeliner og lyserød lipgloss, finder de ud af, at de har en del til fælles. Faktisk er de … tvillingesøstre?! Men Olivia opdager også, at hun ikke er helt identisk med sin søster. Ivy er nemlig vampyr! Og hun er ikke ligefrem den eneste i byen.

Min anmeldelse

De som stadig finder Cathy Hopkins’ bøger fantastiske vil falde lige i hak med denn serie. En ikke videre unik eller original serie, men lige noget for teenagere, som stadig følger bølgen med vampyrer.

Olivia Abbott starter på en ny skole, og kort inde i hendes ankomst, har hun mødt pigen Ivy, som hjælper hende med at finde vej til skolens kontor. Det bliver den første ud af to gange hvor Ivy kommer hende til hjælp på hendes første skoledag. De er hinandens modsætninger, og finder faktisk ud af at de er tvillinger.

Senere hen finder Olivia ud af, at Ivy rent faktisk er vampyr. Ivy kan ikke tåle hvidløg, og under hendes seng har hun en kiste gemt, som hun sover i.

Selvom at der går lidt vampyrer i bogen, så handler den mere om pubertet, forelskelser, og intriger. Det føles som om, at emnet vampyrer kun er kastet ind, i forsøg på at få bogen højere op af bestseller listen, og det ødelægger noget af oplevelsen af en god pigebog.

Både Olivia og Ivys personligheder er for uigennemtænkte og intetsigende, og det går igen til alle de andre bipersoner med møder i Hvem er Hvem?. Det bliver hurtigt kedeligt at høre en af bogen dialoger, fordi man ikke mærker noget personlighed fra nogen af dem igennem dem, og man kommer igennem bogen i sneglefart af den grund.

Jeg er dog sikker på, at jeg ville have været vild med den et par år tilbage, så jeg er sikker på at serien uden problemer kan finde sig nogle fans i den lidt yngre afdeling af læsere, end den som jeg befinder mig i.

Er man allerede igennem Harry Potter, Twilight, Evermore, The Hunger Games (DK: Dødsspillet) og alle de andre serier som er inde lige i øjeblikket, så glem alt om denne bog. Så er Hvem er Hvem? bestemt en bog for en anden end dig.

Da Vi Gjorde Simon Populær af Gail Giles

Information
Da Vi Gjorde Simon Populær, alenestående roman, skrevet af Gail Giles. Udgivet af forlaget Høst og Søn i år 2005, 214 sider. Original titel: Shattering Glass.

Resumé

Simon Glass var let at hade. Jeg vidste ikke rigtigt hvorfor, for der var alt for mange grunde at vælge imellem. Jeg tror, at vi i virkeligheden hadede ham af hver sin grund, men bare ikke selv klar over det før den dag, hvor vi slog ham ihjel.

Rob er ubestridt leder fra sin første dag på skolen. Både drengene og pigerne vil gøre hvad som helt for ham, men det er ikke nok. Han har brug for at bevise sin magt på andre måder og vælger den nørdede Simon som sit projekt. Sammen med vennerne, Bobster, Coop, og Young, vil han gøre Simon populær. Efterhånden som de fører planen ud i livet, bliver der åbnet til en afgrund, som ingen havde forestillet sig. Hvem har skylden for katastrofen, anføren, medløberen – eller offeret? Og hvem kunne have standset den?

Min anmeldelse

Så står endnu en Gail Giles-bog for skud! Jeg ved ikke rigtigt, hvor jeg skal starte med denne bog. Da Vi Gjorde Simon Populær var en skuffelse for mig, mest fordi jeg var så vild med Døde piger skriver ikke breve og have forventet samme niveau af bøger fra forfatteren, som jeg troede var en ham – men som nu er en kvinde.

Simon Glass er blevet slået ihjel med et bat, og man går tilbage til hvor alt startede, og hvor alt var nogenlunde i orden. Young fortætter tingene fra hans synsvinkel, og man hører hvordan en udfordring ender katastrofalt med mord.

Plottet er simpelt og det tager ikke den helt store energi at følge med i hvad der foregår. Jeg savnede et kæmpe twist som ville tage mig med stor overraskelse, og jeg savnede noget som gjorde bogen unik og som fik den til at skille sig ud fra andre. Plottet bliver efter kort tid intetsigende, og derfor ville det lille twist jeg savnede, være af stor betydning for bogen.

Hele slænget som Rob styrer består alle sammen af de sadvanlige typer, som man møder i en hveranden skoleklasse, og jeg savnede en karakter at vende min fascination hen imod. Men vedkommende dukkede desværre ikke op, selvom jeg ikke opgav håbet før til sidste kapitel.

I det hele taget savnede jeg utrolig meget i denne bog.

Jeg kunne dog godt lide, at Gail Giles fandt modet til at hoppe ud i at have en hovedperson af det andet køn i sin roman. Der er ikke mange der vælger at gøre det, og jeg synes, hun slipper relativ godt fra det, selvom Youngs personlighed er en smule kedelig. Det er først da han bliver forelsket, at jeg endelig begynder at føle hans karakter en smule, men det går desværre hurtigt væk igen. Der er så få bøger som har drenge i hovedrollen, så det bliver helt ærgeligt, at når der endelig bliver skrevet en mere, så er det en skuffelse.

I starten af hver kapitel kommer der nogle udtaler fra forskellige karakteren omkring hele episoden. Selvom der står forskellige navne på, er det alligevel som om at det er samme personlighed som kommer med de forskellige udtagelser. Ideen var nu god nok – men den mangler altså at blive finpudset, før det går hen og bliver et plus for mig. Jeg have nu mere lyst til bare at springe de små udtagelser over efter tredje kapitel.

Mine tanker om denne bog er egentlig lykken over at det kun er en lånt bog, og derfor ikke har kostet mig noget. Det er vist den første udgivelse fra Gail Giles og muligvis derfor at den ikke engang nærmer sig samme niveau som Døde piger skriver ikke breve. Jeg tror derfor ikke at jeg helt opgiver Gail Giles endnu, men det må jeg lige tygge på lidt endnu.

Døde piger skriver ikke breve af Gail Giles

Information
Døde piger skriver ikke breve, alenestående roman, skrevet af Gail Giles. Udgivet af forlaget Høst og Søn d. 16. november 2005, 127 sider. Original titel: Dead Girls Don’t Write Letters.

Resumé

Tingene var begyndt at gå lidt bedre indtil jeg fik et brev fra min døde søster. Da jeg tømte postkassen, gled en lille gul konvolut ud af bunken og flagerede til jorden. Yndefuld, præcis ligesom min søster.

Jeg stivnede og stirrede på den bleggule firkant. Det kan ikke lade sig gøre, tænkte jeg. Hun er død. Døde piger, skriver ikke breve. Døde piger skriver ikke under nogle omstændigheder breve på gult brevpapir. Døde piger dukker op i mine drømme, de laver muligvis mystiske spøgelsesopringninger på telefonen, men de skriver ikke breve.

Men Sunnys søster nøjes ikke med at skrive breve. Hun dukker også op i levende live. eller..?

Min anmeldelse

Bogen er kort – men utrolig spændende læsestof. Jeg er virkelig fasineret af Sunnys personlighed og hendes hverdag.

Fra side et er du allerede dybt inde i Sunnys hverdag med en depressiv mor, og en alkoholisk far der kommer og går i tide og utide. Det er Sunny der står for alt i huset, og hun passer på sin mor bedst muligt. Men intet har været det samme for hendes forældre efter Sunnys storesøster er død.

Sunny har aldrig brudt sig om sin søster, og hun har blevet overset og fået kommentaren “hvorfor kan du ikke være mere ligesom din søster” kastet i hovedet i hele hendes barndom.

I dag er Sunnys forældre fuldstændig ligeglade med Sunny og anser hende dårlig nok, fordi de begge to er dybt væk i tabet af deres yndlings datter. Men da et brev kommer ind i postkassen med afsenderen Jezz, så ændre alt sig.

Jezz, Sunnys søster, er ikke død – hun er tværdigtmod i levende live og alt er en stor misforståelse. Sunnys forældre får det glimt af liv i deres øjne, da de høre nyheden og kører begge hinanden op, for at forberede Jezz’ velkomst “tilbage” til de levende.

Men alt er helt galt, for da Jezz træder ind af døren, er det ikke Jezz. Men hvordan kan hun dog vide så meget om dem og om deres familiehistorier? Og betyder det, at Jezz alligevel er død? Og hvem er hende pigen så i virkeligheden?

Jeg var slet ikke til at få kontakt til, da jeg startede på bogen, og det var først efter den blev klasket sammen, at man kunne komme igennem til mig. Jeg kunne ikke slippe den. Det store mysterium der rykkede sig tættere og tættere på point of no return gav mig nerver helt ud på tøjet af spænding og forventning efter svar. Og svaret skuffede absolut ikke – derimod er jeg stor tilhænger af slutningen.

Sunnys personlighed virker meget hård fra start, men det er en form for forsvar, og så snart man kommer igennem hendes facade, føle man, at man blev givet en værdigfuld hemmelighed, som man ikke må misbruge. Sunny er en person, som jeg godt kunne tænke mig at have i min omgangskreds, fordi hun er ærlig, sød og skrøbelig men alligevel psykisk stærk, når det gælder.

Hun er en rigtig dejlig person at have i hovedrollen, fordi hun har nogle værdier som virkelig er gode at eje.

Jeg elskede at Døde Piger Skriver Ikke Breve hele tiden fik mig til at sidde at skifte parti og teorier for, hvad der egentlig foregår. Bogen afsløre ikke noget før til sidst, og det synes jeg passer rigtig godt ind med den her bog.

Skriveformen, karakterene og plottet er virkelig godt gennemtænkt og godt sammensat. Selvom det ikke er en flerdages bog, så er det her i hvert fald en bog at holde udgik efter.

Hvem er jeg? af Lee Weatherly

Information
Hvem er jeg?, alenestående roman, skrevet af Lee Weatherly. Udgivet af forlaget Thorup d. 20. august 2007, 176 sider. Original titel: Kat Got Your Tongue.

Resumé

En pige vågner op efter en bilulykke og ved ikke, hvem hun er. Hun har glemt alt om sin fortid. Du er Kathy Tyler, får hun af vide, men hun har aldrig hørt om Kathy, og pigen hun ser i spejlet er en komplet fremmede. Kathy kan ikke engang genkende sin egen mor.

Hvordan skal Kat nogensinde genfinde sig selv og blive den pige, som hendes mor så brændende ønsker tilbage? Og hvad med hendes far? Og hvorfor afskyr hendes tidligere bedsteveninder hende nu totalt? Hvorfor vil de ikke fortælle hende, hvad der skete i tiden før ulykken? Hvordan ved hun, hvem hun kan stole på, når hun ikke engang kan huske, hvem der er hendes venner?

Min anmeldelse

Jeg elsker at læse bøger, om folk der har hukommelsestab. Det giver en mulighed for at opleve hovedpersonens liv for første gang sammen med hovedpersonen selv. Det får mig til at føle, at man starter på en bog sammen med hovedpersonen, og ikke bare kommer kastende ind fra the middle of nowhere og befinder sig i hovedpersonens hverdag. Nogle gange føles det som om, man træder over nogle personlige grænser overfor en hovedperson ved at snuse rundt i en persons tanker, hører private samtaler etc. som slet ikke burde kende til som udestående.

Lad mig også sige, at man for guds skyld ikke skal dømme bogen på dens bagsidetekst, for det er i mine øjne virkelig den værste af slagsen.

Den trettenårigede Kathy bliver ramt af en bil, og hun mister hukommelse om alt, indklusiv de tragiske begivenheder, der skete før ulykken. Hun har svært ved at forholde sig til kvinden som kalder hende for sin datter, for man burde da kunne føle noget moder-datter-bånd, selvom man har mistet hukommelsen – ikke?

Hun vælger at skrifte navn fra Kathy til Kat, fordi hun ikke føler, at hun er hendes gamle jeg længere. Hun kan slet ikke genkende hendes gamle personlighed, og hendes værelse synes ikke rigtigt at være hendes; overfyldt med plakater af en mand der åbenbart hedder Orlando Bloom, og en masse pop-musik.

Kats mor forsøger hele tiden at få hendes hukommelse på gled igen, og det gør hende irriteret. Er hendes mor så utilfreds med den nye Kat, at hun vil gøre alt for at få Kathy tilbage? Det gør ikke det hele bedre, at det ser ud til at Kathys gamle bedsteveninder ikke vil kendes ved hende længere. Har hun gjort noget galt? Og hvis ja – så hvad?

Kats hoved er fuld af spørgsmål, som hun skal have besvaret, og hun kæmper en stor kamp for at få det gjort.

Det er yderst godt klaret, at få en så fyldt fortælling ind i en så kort bog, uden at man som læser får følelsen af, at det går for hurtigt. Man mærker hurtigt Kats frustation og afmagt over ikke at vide hvad der er sket i hendes liv, og jeg kan rigtig godt lide hende som hovedperson.

Den største skuffelse var nok “de tragiske begivenheder, der skete før ulykken”. Jeg havde forventet noget virkelig stort, og det som begivenheden i sidste ende viste sig at være, var virkelig irriterende.

Igennem bogens kapitler støder man på Kathys dagbog, og for hende er begivenheden åbenbart en meget voldsom ting. Måske er det stort for hende, men for mig.. knap så meget.

De tre såkaldte gamle bedste veninder fandt jeg virkelig uinteressante. De deler alle sammen samme personlighed, og jeg sætter spørgsmålstegn ved flere af deres handlinger, som virkelig er barnlige.

Kat og hendes veninder er sådan set kun tretten år og derfor er der en smule barnlighed over alle sammen, men at gå hen og lave hævn mod en-ting-der-er-sket-som-jeg-ikke-kan-huske-men-jeg-alligevel-skal-straffes-for går hen og bliver for umoden for mig.

Samlet er bogen god at læse, hvis man er glad for pre-teen-bøger med realistisk fiktion og med et par sving og vendinger.

Mørkets skygger af Amelia Atwater-Rhodes

Information
Mørkets skygger, anden bog i serien, skrevet af Amelia Atwater-Rhodes. Udgivet af forlaget Vinten d. 1. december 2000, 190 sider. Originaltitel: Demon in My View.

Resumé
Jessica på 17 år er ikke som teenagere er flest.

I skolen opfattes hun som en mærkelig pige, og ingen ved, at hun har fået udgivet en roman om vampyrer. Hun har nemlig skrevet den under pseudonumet Ash Night.

Jessica ville ønske, at hun havde det lige så godt med sine klassekammerater som med sin fantasis vampyrer og hekse. Men på skolen kommer der to nye elever, som begge pirrer Jessicas nysgerrighed, og som hun snakker lidt med. Den lidt for venlige Caryn og den flotte, men mystiske ales, der ligner skurken i hendes roman, den 3000 år gamle Aubrey!

Er hendes fantasi blevet til virkelighed? Eller..
.
Min anmeldelse
Til at lægge ud med, kan jeg fortælle, at jeg ikke har læst første bind i serien. Jeg valgte at hoppe direkte til anden bog, da jeg fik af vide en enkel gang, at vedkommende var sikker på, at Stephenie Meyer havde fået en del inspiration fra denne bog til at skrive den første Twilight bog.

Men jeg vil nu vædde min højre arm på, at hendes inspiration ikke kommer herfra.

Jessica er en outsider på skolen. Hun er vant at alle kaster hendes venlighed i hovedet på hende, og går flere buer udenom hende, så da den nye pige Caryn forsøger at komme i kontakt med hende, afslår Jessica meget klart. Den mørke flotte Alex, som på en prik ligner den 300 år gamle fiktive vampyr Aubrey fra Jessicas romaner, er også ny på skolen. Men alle ved jo at vampyrer ikke eksisterer, men snart må Jessica dog revurdere sin opfattelse af verdenen.

Ikke alene findes vampyrer og hekse, hun er også det eneste menneske som uden forklaring kender alle deres mest velbevarede hemmeligheder.

Men hvordan kan hun vide så meget om deres verden, og hvem er den kvinde, hun konstant drømmer om? Det haster med at finde svar for vampyrer har kun et svar, når de trues: Eliminer truslen!

Jeg forventede at få fingerne i en bog i gennemsnitlig størrelse, og jeg blev virkelig skuffet, da det vidste sig at bogen kom var en lille udgave, mindre end en paperback. Derfor tager bogen ikke meget mere end en lille time at få læst, og selvom Mørkets Skygger ikke ender på en top ti, så er der stadig underholdning for pengene.

Man nærmest flyver igennem fortællingen, og man blive nærmest helt rundtosset af farten. Jessica forstår jeg mig ikke helt på. Der er nogle ting der er klart for mig, men jeg savner mere personlighed end at hun er fjendtlig overfor andre, fordi hun bliver behandlet som hun gør.

Hun er den her forfatter som skriver om historier s0m foregår i vampyrernes verden, men hvorfor startede hun med at skrive? Hvorfor kan hun godt lide det? Hvordan var kampen om, at få den første bog udgivet?

Der er en masse spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at stille forfatteren om Jessica, så jeg kan få et helt klart billede af hende.

Og lad mig ikke engang begynde at skrive alle mine spørgsmål op om Alex/Aubrey, for den er nærmest tre-fire a4 sider.

Fordi bogen er så kort, så er det ikke muligt at gå i dybten, sidder man stadig og savner noget, når man afslutter den. Men alligevel er bogen perfekt som kort læsning på en times lang togtur. Den er anbefalet til det, og til de folk som har svært ved at læse bøger som er på virkelig mange sider. Dette ville være et virkelig godt alternativ.

You are currently browsing the archives for the Anmeldelser på Danske bøger category.