Majasols blog!

Information

Wondrous Strange, første bind i serien af samme navn, skrevet af Lesley Livingston. Udgivet af forlaget HarperTeen d. 23. december 2008, 328 sider. Dansk titel: Kelley.

Resumé

For syttenårigede skuespillerinde Kelley Winslow er feer bare noget fra barndommens historier. Så møder hun Sonny Flannery med stål-grå øjne, og med en lige så stålsat vilje om at beskytte hende.

Sonny bevogter Samhain Gate, der forbinder det dødelige rige med feernes fortryllende, farlige Otherword. Den holdes normalt lukket af ordre fra den kolde Konge Auberon, som kun tillader at lade den stå åben en gang om året.

Noget skal til at ske. Noget forundrende og underligt..

Min anmeldelse

En smule forhåbningsfuld og en smule kritisk, gik jeg igang med denne bog. Da jeg lagde den fra mig følte jeg mig fascineret, imponeret og spændt på den næste bog i serien.

Kelley Winslows er lige flyttet til New York og arbejder nu på et teater som skuespillerinde. Hendes drømme er ved at gå i opfyldelse, men desværre går det ikke helt så godt med at huske hendes replikker, som hun kunne ønske sig. Da hun går og øver over i parken støder hun ind i Sonny.

Han fører hende ind i en verden, det viser sig hun har mere tilfælles med, end hvad hun først troede – hvad både hende og Sonny troede. Den verden hvor feer er virkelige og hvor hesten i Kelleys badekar ikke bare er en hest. En masse ting bliver forandret, da det virkelig går op for Kelley, hvor meget hun egentlig er tilknyttet den før ukendte verden.

Selvom plottet i Wondrous Stange er klokkeklart og ikke er videre svært at trylle frem, så er det skrevet og opbygget fantastisk. Hendes forarbejde for feerne og deres verden kan tydeligt ses, og hendes entusiasme for at skrive kunne virkelig mærkes.

Det der går mig en smule på, er at man ikke får lov til at besøge feernes verden. Man får en masse af vide om stedet, men det giver noget andet at få en direkte beskrivelse af stedet for Kelleys øjne. Så jeg satser på at det kommer til at ske i den næste bog i serien.. eller den næste igen. Jeg vil i hvert fald følge trofast med i de fortsættende bøger om Kelley.

Kelley er en utrolig god sammensat karakter. Hun har dybte, og du lærer hende at kende temmelig hurtigt. Samtidig er hun utrolig let at relatere til.
Dog er jeg en smule muggen over måden hvorpå hendes navn staves. Jeg vil have hun skal hedde Kelly – ikke Kelley. Men det er nu småting, som ikke generende mig da jeg læste bogen. Kun fordi jeg nu hele tiden vil have hendes navn skal staves uden det ekstra ‘e’ midt i det hele.

Det var samtidig en god ide at vise os meget tydeligt, at Shakespeare muligvis vidste mere om feernes hof, end vi umiddelbart først troede. Det er en lille ting, men en spøjs detalje at hive med ind i bogen.

Det er bestemt en mere elskværdig bog end fe-bogen Wicked Lovely (DK: Mørk Lykke). Denne her er tons gange meget bedre! Så kast den serie væk og begiv dig igang med denne serie istedet for. Wondrous Strange vil bestemt være mere spændende og fængende end Wicked Lovelys univers.

Information
Shattered Mirror, trejde bog i serien Den of Shadows, skrevet af Amelia Atwater-Rhodes. Udgivet af forlaget Delacorte Books for Young d. 3. december 2001, 240 sider.

Resumé

For en tilfældig observatør, ser Christopher Ravena og Sarah Vida ud som normale High School studerende. Men han er en vampyr som lever af menneskeblod, og hun en heks, en datter af en af de mest magtfulde vampyr-jægere.

Selvom de burde være fjender, er Christopher tiltrukket af Sarah, og han forfølger hende. Langsomt, uden nogen mening, finder Sarah sig selv overvundet af hans følsomhed, hans mildhed, hans venlighed.

Men hans fortid og hendes fremtid kollidere, når de begge bliver involveret i Nikolas, en af de mest udskældte vampyrer nogensinde. Pludselig er en hverden hvor rigtigt og forkert normalt er så klart som sort og hvidt, bliver nu fyldt med grå nuancer.

.
Min anmeldelse
Jeg er begyndt at vende mig til at Amelia Atwater-Rhodes’ bøger ikke er de længste og mest detaljeret bøger der findes derude. Jeg har dog stadig ikke fået læst den første af bøgerne endnu – men det skal jeg nok få gjort før eller siden. Shattered Mirror er i hvert fald den bedste af de to bøger i serien, som jeg har læst. Jeg nød den her rigtig meget!

Sarah Tigress Vida er den yngste af en lang linje af vampyrjægere og hekse. Hun har lovet at jage Nikolas, vampyren der har dræbt hekse på stribe. Hun bliver sendt på en ny skole, og til hendes rædsel møder hun et søskendepar som begge er vampyrer. De insisterer på at være venner, på trods af hendes herkomst. Til hendes forfærdelse konstaterer hun hurtigt, at hun føler til tiltrukket af vampyren Christopher, den ene halvdel af søskendeparet.

Hendes liv bliver forandret, da hun endelig fanger Nikolas, blot for at finde ud af, at han er Christophers identiske tvilling.

Jeg kan godt lide, hvordan hver bog i serien er uafhængelige af hinanden, og udforsker forskellige linjer af vampyrer og stamtræer.

I anden bog havde man Jessica som hovedperson, og det var jeg ikke meget begejstreret for. Denne bog handler om Sarah, og denne pige kan jeg godt lide. Hun er lang mere troværdig, og hendes gåpåmod gør hende dejlig! Hun er et dejlig pust i bogen.

Dog er tvillingerne Christopher og Nikolas alt for ens i deres personlighedtræk. Selvom de er tvillinger, har de stadig hver deres personlighed, væremåde, og talemåde. Men disse to var helt identisk. Oveni virkede de begge overfladiske, og jeg kunne ikke rigtigt gøre mig klog på nogle af dem.

Jeg har en ide om, at Amelia Atwater-Rhodes har det en smule svært ved at sætte en personlighed sammen for det andet køn, for i forrige bog havde jeg også samme problem med drengen.

Plottet i fortællingen er gennemtænkt men ret nemt at gennemskue. Man får ikke nogle store overraskelser igennem bogen, og i starten af bogen føles det som om, man bliver revet igennem. Alligevel er jeg så godt som opslugt, da jeg kommer halvvejs ind i historien, og selvom slutningen ikke var som jeg havde forventet – hvilket er en god ting! – så var den absolut god alligevel.

Selvom serien fortsætter med at have nogle fejl, så er dette bestemt en forbedring for anden bog i serien, som jeg har læst. Shattered Mirror er god på sin egen måde, på trods af sine fejl. Hvilket er mere end hvad jeg kunne sige om bogen forgænger.

Information
Last Chance, alenestående roman, skrevet af Sarah Dessen. Udgivet af forlaget Hodder Children’s Books d. 3. september 2009, 260 sider.

Resumé
Aldrig et sted længe nok til at nå at få venner eller slå rødder, forventer Colie ikke at hendes rejse til North Carolina vil ændre på noget.
Altid udstødt, affinger hun sig med en ferie kun med hendes excentriske tante Mira som selskab.

Men da hun findet et job som servitrice på caféen Last Chance finder på accept, nye venner og begyndelsen på romantik.

Min anmeldelse

Selvom jeg uden problemer godt kunne have brugt en dobbelt så lang bog om Colie – hun er altså skøn som hovedperson – så tager jeg alligevel godt imod Last Chance. Det er en rigtig sød bog.

Nicole føler, at hun bliver efterladt af hendes mor. Det gør hun på syn vis også, for hendes mor som er kendt som fitness instruktør efterlader hende hos hendes tante Mira som Nicole dårligt kender i sommeren, pga. hendes arbejde.

Nicole kæmper sin kamp for at vende sig til hendes tantes sære væremåde, og hendes tantes mærkelige kunstneriske lejer Norman. Hun griber sig fat i muligheden for et job som servitrice, i forsøg på at få noget til at ske, hvor Morgan og Isabel, piger der har været igennem gymnasiet og overlevet, også arbejder. I løbet af sommeren finder Colie ud af, at dette nettop kan være lige hvad hun har brug for.

Plottet er lige i øjet. Gennemtænkt og godt udført. Du ved med det samme hvad der helt præcis foregår, og hvordan landet ligger efter et par sætninger, hvilket gør at du er fuldt med fra start. Samtidig viser Colie en masse personlighed alene ved side et, og det er super at man får et billede af hvem og hvordan hun er så hurtigt.

Som man langsomt kommer dybere ind i bogen, bliver billedet af hende mere præcist, og jeg kan rigtig godt lide det billede, jeg former inde i mit hoved af hende. Hun er en pige med lavt selvtillid, og en masse af hendes tanker omkring det, er meget lig med mine egne. Hun er sød, genert og er lidt bange for at stå fast.

Det var dejligt at se hende langsomt udvikle sig igennem bogen.

Min yndlingskarakter i denne bog må gå hen og være Norman. Han er yderst sær, men på en sej måde som gør ham fascinerende. Jeg kunne godt have tænkt mig at høre lidt nærmere om hans forhold til hans kunst. Det er nemlig en vigtig faktor i hans personlighed, som jeg synes, man ikke hører nok om.

Det var også sædvanligt at have en hovedperson, med en fortid som hendes. Nicole har været kraftig overvægtig, og hendes tanker omkring hendes nuværende vægt er spændende at få med sig. Det er ikke tit, at man hører at hovedpersonen i en bog er overvægtig – af og til er vedkommende gennemsnitlig at se på, men sjældent overvægtig. Nu snakker jeg selvfølgelig kun om teenage/paranormal/romantik/fantasi-bøger. Det er faktisk rigtigt – prøv at ligge mærke til det!

Last Chance er en super god bog til sommerferielæsning!

Siddende med en øv-følelse må jeg erklære, at jeg ikke har haft tid til at presse læsning ind i dagens skema. Dog har jeg fået købt bøger både i går og i dag.

(Klik på billedet for læse om bogen på Amazon.com.)

Kom tilbage om en halv time, for en anmeldelse er på vej, af en bog jeg fik læst i går. Og så krydser jeg fingre for, at jeg kan få læst en smule senere i dag. Let’s hope!

Information
Perfect You, alenestående roman, skrevet af Elizabeth Scott. Udgivet af forlaget Simon Pulse d. 25. marts 2008, 284 sider.

Resumé
Kate Browns liv er gået ned af bakke hurtigt. Hendes har har sagt sit job op for at sælge vitaminer i byens center, og Kate er tvunget til at arbejde med han. Hendes bedste veninde er blevet populær, og hun lader hun som om, at Kate er usynlig.

Og så er der Will. Smukke, uopnåelige Will, som Kate lader som om, hun ikke kan udstå, men som kun i virkeligheden slet ikke kan holde op med at tænke på. Når Will begynder på at virke interresset i Kate, hader hun sig selv for at ville have ham, for hun er sikker på, at hun bare vil ende som hans seneste erobring.

Kate finder ud af at den eneste måde hvorpå at stoppe med at føle smerte, er hvis hun holder sig for sig selv, og stopper med at bekymre sig om nogen eller noget. Hvad hun ikke ved er, at selvom at livet ikke altid er perfekt, så kan gode ting ske, men kun hvis hun lader dem gøre det.

Min anmeldelse

Endnu engang vender jeg næsen mod Elizabeth Scott, og det kan godt forventes at der sker mindst en gang mere i den kommende fremtid. Perfect You var en af de bøger som scorede fuldt hus, og nu får jeg endelig tid til at få lavet en anmeldelse af den.

Kates liv er temmelig elendigt. Hendes bedste veninde har dumpet hende. Hendes far har forladt sit job for at sælge vitaminer i indkøbscentret. Hendes familie, som følge af det, har fået sig nogle alvorlige pengeproblemer, som kun kan løses med hendes bedstemors hjælp, som flytter ind i huset for at blive. Selvfølgelig bliver alt mere anspændt og stressende at have hende omkring sig.

Kate er også vild efter en dreng, der ikke har gjort andet end at pine hende, siden de mødte hinanden i niende klasse. Will har også noget af et rygte på skolen, om at være god til at være sammen med hver pige, han ser. Kate kan godt lide Will, men hun ville ønske hun ikke var det, og da han begynder at vise tegn på muligvis at være interesseret, vil hun bestemt ikke være endnu et navn på den lange liste af piger, som Will har været sammen med.. vil hun?

Jeg er skudt i to af Elizabeth Scotts andre bøger, Living Dead Girl og The Unwritten Rule. Men Perfect You må altså gå hen og være min favorit!  Det er en meget tæt kamp, men Perfect You er på ingen måde skuffende, og på så mange måder fantastisk. Perfect You har den helt rigtige kombination af humor, charme og vægt til at glæde de gamle fans og til at tilegne sig nye.

Som altid er hendes skriveform vidunderlig og uden det mindste at kommentere af dårlige ting, og hendes karaktere er gennemtænkte – især stolte, men kloge bedstemor – og selvom der er nogle imellem, som jeg ikke er glade for, er de alligevel sat sammen på en god måde. Jeg mener, det er jo umuligt at kunne lide alle slags personligheder, men jeg synes det er sejt gået, at hun beskæftiger sig med så mange forskellige slags mennesker for hver gang, og altid formår at gøre det godt.

Alle de komplicerede relationer som karakterne i hver især havde til hinanden, var også noget der gjorde godt.

Perfect You er en frisk, sjov og ærlig historie med en vigtigt budskab. Ærligt, kan jeg ikke anbefale bogen stærkt nok. Læs den!

Teresa har tagget mig til den her lille leg. Det minder rigtig meget om dengang, hvor man gik og skrev i hinandens små venindebøger. Jeg havde rent faktisk en selv med Mary-kate og Ashley Olsen. Gad vide om jeg stadig har den? Det kunne i hvert fald være rigtig sjovt lige at kigge den igennem.

Navn: I’m Majasol, men du kan kalde mig Maja (:

Blog: Jeg tvivler på, at den er meget svær at gætte. Alizay.dk since 2006 (mener i hvert fald det er et årstal, haha).

Kælenavn: Der er temlig mange af dem. Men et udvalg er Maja, Mulle og Musen (I’m short.. derfor.).

Yndlingsfilm: Hm. Det er en temmelig svær en. Push, Man On Fire eller Hounddog.

Yndlingsbog: Okay, jeg tager mine ord tilbage. Denne her er den temmelig svære en. Study trilogien af Maria V. Snyder, Wintergirls af Laurie Halse Anderson, Darkest Powers trilogien af Kelley Armstrong, og alt fra Elizabeth Scott. I think.

Yndlingssanger/sangerinde: LIGHTS, Demi Lovato (Let’s face it. Selvom hun er fra Disney, så har hun en killer stemme.), Tim McGraw og Emily Osment.

Yndlingsband: Muse og Paramore.

Yndlings tv serie: Moonlight og Sonny With A Chance.

Yndlingsmad: Alt med mindre end 100 kalorier i.

Yndlingsblog: Jeg elsker rigtig mange bog blogge! Men hovedsagligt Elizabeth Scotts blog og Jeaniene Frosts blog.

Yndlingsskuespiller/inde: Dakota Fanning og Leonardo DiCaprio.

Yndlingsmusik: Enten pop med et lille strejf af noget rock, eller noget rigtig country musik. Kommer an på mit humør.

Hobby: Bøger og computer, selvfølgelig! (:

Crush/flamme: What do yo think I am? Det går under mit privatliv (aka not gotta tell ya).

Yndlings årstid: Vinter.

Yndlingsfrugt: Vandmelon.

Yndlingsfarve: Sort og gerne en rigtig skrigefarve ved siden af. Jeg har en ting for sort og neongrøn sammen.

Tøjstil: Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg går tit bare i det, der er hurtigst at hive fat i.

Stilikon: Avil Lavigne havde gang i noget godt, tilbage før hendes The Best Damn Thing-album udkom, og hun ændrede image.

Forbillede: MILEY CYRUS! Jeg har lært nogle fantastiske gode moves til at lege stripper op af en stang, og hendes lapdance er jo det rene guld (det med småt: hvis hun altså fik noget træning..). Just kidding! Jeg har ikke noget forbillede.

Fremtidsdrøm: Ikke fordi jeg ikke kan lide jer, men dette er endnu en ting jeg holder for mig selv, da det ærligt er et meget personligt svar jeg sidder inde med.

Jeg tagger Laura, Trine, Ida og Christina.

Jeg har fået mig fire nye bøger her i går, som jeg aldrig nået at vise frem.

(Klik på billedet for læse om bogen)

Min liste over bøger jeg ejer men ikke har fået læst endnu, er altså vokset sig stor efterhånden. Men det kræver altså noget, at skulle holde trip med alle de biblioteksbøger jeg låner hele tiden. Jeg glæder mig i hvert fald til at få læst den her! (:

Information
Tranedans, alenestående roman, skrevet af Anders Johansen. Udgivet af forlaget Modtryk d. 13. april 2010, 222 sider.

Resumé
Tobias, taberen fra Skodbjergvej, 15 år gammel og en 158 cm undermåler af en skidtfisk allernederst i klassens fødekæde af scooterfyre, emoer og popduller. Og så er han oveni købet klog.

Det kan ikke blive værre. Eller, det kan det så – for Tobias er ulykkeligt forelsket i klassens lækreste sild, Melissa Thrane Houlberg. Hun tilhører ubetinget popdulle-kategorien, men Tobias er sikker på, at der banker et hjerte af guld bag de solariebrune bryster, som holder ham vågen om natten og får bunken af Kleenex til at vokse under sengen.

Min anmeldelse

Jeg havde store forventninger til bogen her, men nøj hvor jeg dog måtte sukke dybt og tvinge mig selv til at læse den færdig allerede to kapitler inde i den.

Tobias fremvises som en nymfoman og pyroman, og alt der foregår i hans lille hoved er sex, piger, sex, piger og hans teenage porno, han lever for at sidde at kigge på, så snart der opstår den mindste mulighed for det. Vi har vel alle mødt nogle drenge, som kun tænker på det de har mellem benene, men Tobias er virkelig værre end den type. Han er skabstypen.

Tobias er ulykkelig over at finde sig selv som snart seksten årigede og ikke-kysset. Han bruger meget tid foran computeren for at kigge på porno, og en dag falder han over en særligt billede. Et billede af Melissa, pigen han har været dybt forelsket i, har erotiske billeder af sig selv på en pornoside. Han er dybt forarvet og er bestemt på, at ville have hende ud af det (men ender så alligevel med at glokke den af, til samtlige af hendes billeder igennem fortællingen).

Melissa er som en hveranden popdulle, sender Tobias væk med et skævt smil, og siger at det ikke er hans problem. Men han gør det til sit problem, og på vejen til at vinde Melissas hjerte, må han finde en måde at få hendes billeder væk fra hjemmesiden, og få hende overtalt til at stoppe.

Jeg er normalt en god tilhænger af Modtryks bøger, men denne her må jeg ærligt erkende ikke er min type af bøger.

Anders Johansen gør ikke meget for at dæmpe forbruget af bandeord og engleske udtryk, men ligefrem overdriver dem til tider. Måske skulle han overveje at skrive en engelsk bog, i stedet for en dansk/engelsk, for når jeg læser en dansk bog, så vil altså læse en bog der står på dansk, og ikke blive i tvivl om hvorvidt bogen er dansk eller af engelsk afstamning.

Han har forsøgt at skabe de forskellige kliker som man ser i de fleste folkeskoleklasser, men igen er der overdrevet. Rollerne i bogen bliver overspillet, og man bliver hurtigt irriteret og træt af at skulle læse i Tranedans.

Det eneste positive jeg har at sige om Tranedans, må være dens forside. Den er indbydende, og fremviser et godt indhold. Selv jeg blev snydt af forsiden.

Information
Something, Maybe, alenestående roman, skrevet af Elizabeth Scott. Udgivet af forlaget Simon Pulse d. 24. marts 2009, 127 sider.

Resumé
Alle tror at deres forældre er pinlige, men Hannah ved at hun slår samtlige deltagere. Hendes far har skabt en formue, ved at vise smukke piger – og hans “party” livstil – til alle via internettet, og hendes mor, der engang var en af hendes fars veninder, er nu stjernen på sin egen hjemmeside. Efter at have fået den forkerte slags opmærksomhed alt for længe, har Hannah lært at holde sig ude af syne.. og hun kan lide det.

Men selvfølgelig hjælper det ikke at være ukendt, når hun vil have opmærksomhed fra flotte, selvsikre Josh, som Hannah ved er hendes eneste ene. Mellem hendes forsøg på at finde ud af en måde at få ham til at ligge mærke til hende, overkomme sine forældre, og undre sig over, hvorfor hun ikke kan holde op med at tænke på den her anden fyr, Finn, føler Hannah, at hun er ved at blive sindssyg.

Hun er fast besluttet på at få tingene til at fungere, præcis på den måde hun vil have det til. Men hvad hun vil have, er måske ikke hvad hun egentlig har brug for.

Min anmeldelse

Jeg kan rigtigt godt lide Elizabeth Scotts bøger, og det lykkes hende at bibeholde den flotte status. Something, Maybe er sjov, sød og vigtigt af alt, så rammer den mange teenagere derude, som går rundt med en følelse af, ikke at kende sig selv helt endnu, og da slet ikke har styr på, hvad man egentlig vil have.

Alle har set Hannahs mor som godt som nøgen. Det gør det ikke bedre at hendes far hun ikke har kontakt til, er en gammel mand med en TV show, hvor han fremviser sit festlige liv og hans flotte villige damer. Hannah er besluttet på, aldrig at gå den vej selv nogensinde.

Hendes mor og hende flytter til en anden by efter Hannahs stedfar dør, og der finder Hannah ud af, at det er bedst for hende at være usynlig. Ingen hån, ingen kommentarer om hvor lækker hendes mor er, eller bedst: ingen har rigtig kendskab til, hvem hendes far er.

Hannah nyder at være anonym - til en vis grad. Hun arbejder på en burgerbar, samme sted som hendes forelskelse og hendes eneste ene, Josh. Men desværre har han øjne på nogle helt andre piger end hende, og for en gangs skyld ønsker hun at stå ud.
Finn er endnu en kollega, og han irriterer Hannah grusomt med hans dumme kommentarer om, at hun snart vil komme til fornuft og ligge på knæ for at bede om hans opmærksomhed. Da hun så begynder at have svært ved at tænke eller drømme om andet end ham, bliver hun forvirret. Hvorfor drømmer hun dog om Finn? Er hun ligesom sine forældre, og har ubevidst behov for to kærester? Hun kan jo overhovedet ikke lide Finn!

Hannah er en dejlig selvbevidst hovedperson, som hele tiden forsøger at glæde andre bedst muligt, og samtidig få de bedste ud af det. Hun er dejlig let at have med af gøre, hun er sød og hendes tankegang er realistisk. Bogen er realistisk. Jeg tror der er mange derude som ikke rigtigt kan finde ud af, hvem de er, og hvad de vil have ud af livet, og denne bog ville være perfekt til dem!

Sproget er som altid dejligt at have med af gøre, kapitlerne er tilpas størrelser, og deres navne er en smule Dansk-ish, hvilket er dejligt at se i engelske bøger. Tit er det George, James etc. man har med af gøre, men de her navne, findes faktisk også med en dansk udtagelse.

Du har gjort det igen Elizabeth Scott! Jeg er vild med dine bøger!

Information

Den aften alt gik amok, en del af serien Zoom On – kan læses som alenestående roman, skrevet af Mats Berggren. Udgivet af forlaget Forum d. 30. august 2006, 174 sider. Original titel: En enda kväll.

Resumé

Martin og Ez er kærester, men der er ting, de ikke ved om hinanden. I toget ser de en megt smuk pige, Maria. Hun glemmer sin bærbare computer i toget, og Martin opsøger hende.

Noget sker mellem Maria og Martin den aften, hvor alt går amok. En aften på kanten af liv og død, hvor også kærligheden sættes på prøve.

Min anmeldelse

Jeg er bestemt ikke en fan af denne bog. Plottet er skuffende, karakterene er kun halvt sammensat, og skrivningen er ikke noget at råbe hurra for.

Kæresteparet Martin og Ez ser Maria i toget. Martin synes Maria er fantastisk smuk, og føler sig tryllebundet med det samme. Da Maria skynder sig ud af toget glemmer hun sin bærbar computer, og Martin vælger at tage den med sig og ender med at kigge rundt i hvad hun har liggende på den.

Maria har åbenbart planer om samme aften at begå selvmord, ifølge en dagbog som hun har liggende på sin computer. Martin vil hjælpe hende, Men kan drengen fra slummen nå ind til overklassepigen og forhindre det?

I computertasken står der hendes navn og adresse, og han vælger at opsøg hende for at give hende computeren tilbage, og samtidig konfrontere hende med det. Men Marias mor er i samme lokale og han forlader huset igen. Men kun for at dukke op lige efter hendes mor for lader stedet igen.

Titlen på bogen overdriver hvad der egentlig foregår. Jeg forestillede mig noget stort og… amok-agtigt. Men det er det egentlig ikke.

Bogen tager udgangspunkt i de mørke sider af teenagelivet og om selvmord, men forfatteren har slet ikke føling med noget af det overhovedet, og det bliver noget værre omgang kludder at være læser til.

Oveni er Martins lille identitetkrise irriterende, Ez er bare i det hele taget irriterende, og Maria får jeg slet ikke indblik i. Man kommer ikke på et tidspunkt ind i hovedet på nogen af personerne – ikke nok til at kunne forstå deres handlinger i hvert fald. Jeg kan ikke sige at de ikke har personligheder, for der er skyggen af noget i hver af dem, men de mangler bestemt at blive finpudset.

Skriveformen er let og hurtig at læse, men uden nogen detaljer om omgivelser. Du får af vide at Martin er fra det fattige kvarter, og at Maria er fra det rige, men hvordan ser der ud de forskellige steder? Jeg vil have flere ord på det!

Der er utallige mangler i den her bog, og jeg anbefaler den bestemt ikke videre. Måske skulle Mats Berggren få sig et skrivekursus eller sådan noget?