Hejsa, vekommen til min blog! Det er en samling af tanker og ideer fra min hverdag. Mit navn er Majasol og jeg er seksten år gammel. Jeg kan godt lide Hello Kitty, "emo"hår, McDonald's legetøj, chokoladekage og cola light.
Kan kontaktes gennem kommentarsystemet eller per mail; alizay.dk@gmail.com ;)
Det føles som om at mine øjne er klisteret sammen, og jeg tror, jeg har været så dygtig, at jeg fik formået at få sagt hele tre sammenhængende ord, uden jeg gabte eller tabte tråden og talte i gåder, for både dem omkring mig og mig selv. Men måske er det i virkeligheden ønsketænkning.
Til mit held har jeg vist fundet frem til en virkning, som gør, at jeg vågner med det samme; nemlig en særlig sang. Når jeg hører den, kan jeg ikke vælge at lade vær' med at synge med. Jeg er næsten stensikker på, at jeg sidder og ender med at høre den som baggrundsmusik hele vejen til Norge, hvilket vil sige på repeat i mellem ti og tolv timer, mens jeg læser dæmonernes By. Så må alle de andre i samme bil som jeg selv, bare vælge at synge med, eller stikke et eller andet i ørene og undvære min sangstemme. Det er jo sådan set ikke mit problem :)
Men ser jeg frem til at sidde så lang tid i en bil?
Big no! Der skal spises og drikkes så lidt som overhovedet muligt, så jeg ikke skal tisse midt på motorvejen, og alle sidder med hvert sin musik, så høj så alle kan hører det, og når man hører fem pop-sange, to rap-sange og to tekno-sange der kører samtidig, så bliver man virkelig tosset efter bare få minutter. Bare tanken giver mig lyst til, at hive fat i den nærmeste i nærheden og utallige gange hamre vedkommendes hoved ind i en bil. Men problemet gør, at man automatisk skruer sin musik så højt som muligt op, så man ikke skal høre på andres også, og så er man til irritation for vedkommende ved siden af, som ikke hører noget musik i forvejen, og nu skal leve med at endnu en sang kører rundt i alt forvirringen.
It's really an evil circle!
Desuden opstod der virkelig et problem, da jeg pludselig stod og manglede mine nye skibukser i går, og skrottede en smule frusteret til de tyve tasker, der skulle kigges igennem. Efterfølgende blev bukserne så fundet ude i gangen, hvilket bare var virkelig provokerende, da man kort før havde svedt og stresset fordi man skulle skynde sig som i helvede, og så ligger de lige ved siden af. Jeg havde et stort behov for at slå en eller anden på det tidspunkt. Thank you very much, til den person som har taget dem fra vaskekælderen og lagt den derude, så jeg har skulle bruge tid på at lege detektiv og opsnappe dem. All right, normalt er det herligt at få en mulighed for at lege detektiv, men i en situation som denne er det bare virkelig svært at holde sine nerver på nul, hvor de burde befinde sig.
Det eneste der mangler nu, er pakning af mit sengetøj og min bærbar, hvilket jeg gør lige så snart bloggen er skrevet færdig.
Btw, here is that song I got a thing with:
Den er genial! Desuden er 3OH!3 og Neon Hitch en perfekt konbinationen, selvom jeg ikke selv ville have troet på det før. Hør den. Elsk den.
Måske hører I fra mig allerede i aften - måske først torsdag? Hvad der en sker, så må alle hygge sig indtil da! :)
Hvor dårligt kan det lige være, at Tine kaster den åh så tragiske historie, lige når hun selv kan mærke, at hun er ved at blive sendt hjem? Det er så skod, at Remee rent faktisk hopper på den. Seriøst, skulle han så også sende alle folk med spiseforstyrelser, ofre for mobning, og folk med psykiske sygdomme videre, fordi han får ondt af dem?
Det er jo fuldkommen latterligt. Hvorfor skriver Tine ikke bare til Se og Hør og får sit spotlight i en uge via dér i stedet for? Der sidder folk i det mindste, og synes det er synd for hende og finder det relevant.
Som om jeg tror på, at hun har nået bunden. Hun siger det bare, fordi hun er en af de popduller, som tror at alle vil kunne lide hende, hvis hun bliver en smule kendt. God. Jeg kan ikke taget sådan noget!
Man burde anbefale hende, at sætte Nick Jonas & The Administrations Who I am single på repeat, og håbe på at hun forstår budskabet og tager imod det.
Der er blevet kastet en omgang vasketøj mere over, og nu er der kun to endnu! Jeg startede med at have fem vaske, so we're getting there! :D
Nu er jeg så heldig, at jeg sidder med orange strithår, og smiler en smule fjoget over min egen beskrivelse, som mod min vilje faktisk er en nærmest perfekt beskrivelse.
Jeg har mistet min gejst for, at jeg kunne nå alt vasketøj inden i morgen, så jeg kom hjem til intet vasketøj, så det jeg havde, ikke skulle blandes sammen med det gamle, og resultere i en endnu større bunke. Det må jeg jo desværre konstatere, at så heldig er jeg ikke :( Buh.
Men hvis man ikke har held i vasketøj, så har man held i kærlighed! Så yay til mig. Hvem vil dog ikke også helst have held i kærlighed frem for tøjvask? Måske er jeg en smule galt på den. Siger man i virkeligheden ikke ”har man ikke held i kort, har man held i kærlighed”? Nu kan jeg lide den anden frase bedst, så nu holder vi os til den i stedet for!
Jeg sad rent faktisk og så film, da vi blev afbrudt med aftensmaden, og senere min tøjvask. Derfor smutter jeg igen, og husker min pude, så jeg kan gemme mit ansigt igen i de ulækre scener!
